Træning: Rykker det?
Både og,- det rykker ikke en hujende fis på vægten, men det rykker alvorligt ved min selvopfattelse, min selvtillid og min smertetærskel.
En gang om ugen hopper jeg på vægten, og det er, må jeg indrømme, med bange anelser jeg bestiger den uhyggelige anordning.
Og den viser hver gang en opadgående tendens. Dette så i direkte modsætning til min begejstring for de aflæste cifre, der nu er på 3 tal foran kommaet.
Når jeg ringer til forskellige træningstrolde, er svaret jo altid- jamen ro på, det er jo nok væske,- det er fordi muskler vejer mere end fedt osv osv .
Gu´er det ej,- for det første kan redaktørkroppen umuligt indeholde så store mængder væsker, dernæst giver mine oplevelser i centeret absolut ingen forhåbninger om, at det er muskler der har overtaget den blege redaktørkrop.
Tværtimod.
Ud over de evindelige klask når jeg på løbebåndet, hamrer rødvinspatterne mod vommen, blev jeg i dag, endnu en gang mindet om at det ikke går den rigtige vej.
Min bentræner var uhyggeligt afslørende,- og da jeg først blev opmærksom på hvad der foregik, så var dagen ødelagt.
For de heldige, der ikke er tvunget til at fremmøde i motionscenter, og derfor ikke har indblik i, hvilken uhyrlig, djævelsk anordning en sådan maskine er,- kan jeg kort fortælle, at man sætter sig på et sæde, stemmer ben mod en plade, og et antal vægte bestemmer hvor meget ens lårmuskler og hjerneceller skal tage skade.
Da samme maskine skal benyttes af personer med både lange og kort ben, kan man indstille afstanden mellem pladen og sædet,- dog altid således at at man kan komme dybt i bevægelse, derved har man stort udsving i træningen af ben.
Gennen årene har jeg benyttet maskinen, og ved at den er yderst effektiv- og hvis man er i stand til at holde lukkemuskel stram, er ben pænt ødelagte bagefter,- det modsatte kan ikke anbefales.
Ligeledes ved jeg også, præcis hvor mange huller der skal være på afstandstykket….6 stks.
Det kunne jeg så ikke i dag, og uanset hvor meget jeg forsøgte, kunne jeg ikke komme helt i mål,- fattede nada, for ikke mere end 100 kg på, og det er ikke meget på det fartøj.
Pludselig kom jeg til at kigge i et spejl,- og det var uhyggeligt afslørende, den storsvedende tyksak, havde moset knæene helt op i vommen, og derfor var det ikke muligt at benytte maskinen korrekt….bummer, og jeg forlod surmulende maskinen, med spejlbilledet indprentet i hjernemosen.
Vi kan sige det på den vis, at det vist er meget, meget heldigt, at der er så længe til surfsæsonen starter for mig, for der er unægtelig meget lang vej igen.
Og egentlig, så træner jeg ikke pga vægttab (det har dagens oplevelse så ændret på) men for at kunne komme ud af sengen om morgenen, og så selvfølgelig, fordi jeg for mit indre blik, stadig har ham fætteren stående iført våddragt på et surfspot i Ebeltoft.
Dum dag, kan lige så godt tage en portion Skyr.
