web analytics

bensens.dk

Bare en wannabee surfer

bensens.dk
SnaktræningUncategorized

Hjemmetræning for fedtholdige redaktører

Som mange bekendt, er redaktøren med Balrog, på tålt ophold her i Ebeltoft.
Som ligeledes bekendt, har redaktøren, og i nogen grad også Balroggen, en umættelig trang til rødvin, grillpølser og lange ophold liggende vandret.
Nu jeg tænker over det, er Balroggen nok mest til hvidvin, i hvert fald det han oftest har haft mulighed for at slubre i sig, når naboen er uopmærksom.

Ovennævnte lødige kost, tilsat ikke ubetydelige mængder øl, snacks og lign indholdsrige fodertilskud,- har haft en noget uheldig indflydelse på livmål. (mit altså)
Længe antog jeg,  at det var fordi elastikken på mine dejlige 80ér shorts var ved at være på det sidste,- men blev trods alt lidt i tvivl, og skiftede derfor batteri i min badevægt.

Kort fortalt slår badevægten nu smut på vigen,- den viste et fuldkommen urimeligt resultat, og ca 12% over hvad jeg har fastlagt, at jeg ALDRIG kommer til at veje.

Ovennævnte uhyggelige oplevelser, faldt uheldigvis sammen med,  at nærmeste nabo, har valgt at forstyrre freden herude med regelmæssig motion, i form af løb.

Det burde der være et forbud imod i lokalplanen, tror jeg vil bringe det på bane.

Bedst som man er vraltet ud på terrassen om morgenen, og selvtilfreds klapper sig på vommen, kommer der op til flere personer høvlede forbi i løb, nogle ligefrem med overskud til at grine og snakke.

At nabo tilhører dette forvirrede folkefærd gør det ikke mindre anstrengende,- og når der så tikker beskeder ind,- i retning af,- ja nu har jeg jo dyrket motion,- nu har jeg jo god samvittighed, nu kan jeg løbe 6 km….osv,- så bliver man jo lidt pirret.

Ofte, når jeg om morgenen oplever dette, hiver jeg op i de hullede underhyller, og vralter småvred og surmulende ind og smører et rundstykke- gerne med ekstra smør.

Min formodning om, at tyngdekraften i Ebeltoft er ekstra stærk, er jeg øjensynlig eneste der oplever, og når man er omgivet af fitnessnisser overalt,- så….
Ja, jeg må jo til at træne lidt igen.

Det er ca. en menneskealder siden jeg sidst har trænet i centeret i Lystrup, men betaler lystigt på abn.
Dette har dog ingen effekt på hverken kondi eller vægt.

Jeg har derfor indledt hjemmetræning.
Jo jo.

Dybt, dybt inde i min garage, bag racercyklen, stepmaskinen og de tigerstribede løbebukser, fandt jeg med møje og besvær et vægtsæt, fra sidste gang jeg blev overvældet af dårlig samvittighed over manglende form.
Og købte vist også som supplement til noget genoptræning efter min kiteulykke for mange år siden.

Fik det most ind i bilen, og der lå det nogle dage,- at få det ind og ud, tæller som træning jo….

Egentlig havde jeg næsten glemt at om det,- dvs indtil nabo, på en,- ikke inddirekte-, retning,  gjorde mig opmærksom på, at jeg simpelthen var for tyk.

Den sved (svider)
Og når så samme nabo, både forbedrer sin form, og højlydt og ofte får nævnt hvor meget bedre man har det….

Kort og godt.

Frk ChatGpt og jeg har strikket et hjemmeprogram sammen.
Det er målrettet, fede mandslinge i tusmørkealderen, med hang til skader, utålmodighed og hurtige løsninger.

Så ud over et ret godt program, der betyder at Balroggen hjælper mig ud af sengen om morgenen, så der det utænkelige sket.

SKYR.

Har fundet indpas i mit køleskab igen.

Facebook Comments
Total Page Visits: 234 - Today Page Visits: 234

2 thoughts on “Hjemmetræning for fedtholdige redaktører

  • RedakForfatter

    Hans Hannibal:
    ·
    Og så al den tid på iscenesættelse og koreografi.
    Har du overvejet TRX – kræver kun en fastgjort krog og stropper???

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *