The Balrog: Hos frisør
Ikke mig sgu, men Balroggen.
Det har altid, altid, været noget af en…hm udfordring, oplevelse, kamp og nerveprirrende oplevelse at aflevere den gode Balrog til en hundefrisør.
Ikke så meget for mig, og dog, for jeg har stor forståelse for, ja ligefrem medlidenhed med de hundefrisører der giver sig i kast med ham.
Jeg har ved et par lejligheder beskrevet hans besøg hos Michelle i Randers, hvor han indledningsvis startede, og det gik jo ikke stille af.
På et tidspunkt, hvor hans pels lignede et islandsk får i storm, skete det uheldige, at Michelle kom til skade med hånden, og derfor ikke kunne tage hunde ind i en periode.
Ingen brok fra Balroggen, men jeg kunne simpelthen ikke have det forpuffede, føntørrede, ildelugtende får rundt omkring mig, og ved hjælp fra Michelle, der gjorde en stor indsats for at afhjælpe situationen for alle sine hundekunder, fik jeg sneget Balroggen ind hos Djurslands Hundesalon, ved Maria.
Der er vi fortsat efterfølgende, idet det rent geografisk er langt hurtigere at bringe og hente ham her.
De første par gange, spurgte jeg forsigtigt hundefrisøren (Maria) hvordan det var gået, og hun svarede (nok lige forsigtigt) joooo, han er jo en glad hund,- han vil så gerne sige hej til alle…..i hele rummet….
Næste gang, joooo, han er jo sådan en glad hund, og der er jo så meget gang i ham…jeg undlod at spørge yderligere….
Denne gang skulle han klippes.
Årsag begrundet i pelsændringer nu et par år efter at han blev kastreret.
Mig bekendt er han aldrig blevet klippet før, og han har kun været i bad, når jeg har taget mod til mig, og monteret haveslangen udenfor, indfanget bæstet og taget kampen med ham,- hvem der blev mest ren kan diskuteres, men vi lugtede begge voldsomt af hundeshampoo,- hvad ingen af os egentlig kan lide..
Denne gang skulle han så klippes, og normalt bliver vovser også vasket, med efterfølgende pelstørring, formodentlig en stor blæser.
Det sidste har han stor morskab af, i hvert fald når jeg bruger løvblæseren i haven, men om det samme gør sig gældende når han er til hundewellness har jeg lidt tvivl om.
Nu får han jo medicin der skal dæmpe hans udadfarethed, og jeg ventede med at give ham pillen, før han skulle ind i bilen, idet normalt forløb herhjemme, er at han tigger min morgenmad, og når han så konstaterer, at det er slut, et dybt suk, og så går han ud i sin seng og tager en formiddagslur.
Jeg forsøgte at udnytte hans morgenrutine, og håbede dermed at han ville optræde dæmpet og rolig, ja ligefrem værdig hos frisøren.
Så da jeg i går spurgte Maria om forløbet…
Hun tænkte sig lidt om, tog en dyb indånding…nu vil jeg være ærlig, sagde hun…..uha det her starter ikke godt, tænkte jeg.
“Han er jo ikke nem”. “Og han er jo en stor hund, og stærk”…her sukkede hun, “meget meget stærk….og…han har da vist også taget lidt på?”…Overvejede et øjeblik om jeg skulle fortælle om manglende madaffald hos mig,- men undlod,- “og han er jo så glad”, fortsatte Maria, “og vil så gerne hilse på alle….også de der ikke er i nærheden af trimmebordet”….ja faktisk var trangen til at hilse på andre, så stor, at han sprængte galgen der holder ham, ikke mindre end to gange….og det er vist hans personlige rekord nu.
Alligevel fik hun ordnet ham, og han fremtræder superflot nu, dvs, som de øvrige i familien (mig) har han nu stritører, lille hovede og tyk krop.
Kan konstatere at medicinen ikke havde fornødne effekt i den situation, og det må jeg så finde løsning på.
Tak til Djurslands Hundesalon, ved Maria for at vi må kommer der, trods udfordringer.
Ha ha – det kan være du skal allierer dig med en fåre klipper næste gang 😄