Tyksak tester Tove
En slags træningsblog.
Tove er mit løbebånd,- dybest set er hun nok sådan en allemandspige, anyway, jeg har kastet min kærlighed på hende.
Tyksakken er…funny …gæt.
Om beskrevet i sidste blog, er jeg indmeldt i det lokale pinselscenter igen, igen, og ikke nok med det, jeg har rent faktisk besøgt det mere end een gang.
Pt. er træningsmængden begrænset til 3 x ugen, og som jeg sidder her, er det klogt, blot at sætte kommaer gør ondt, hvilket så er undskyldningen for mangelfuld kommentering denne gang.
I dag var jeg som nok gættet, forbi igen.
Egentlig var programmet, ihvert fald i mit hovede, at gå 10 min rask gang (med stigning) , herefter, når pulsen kom under 700 slag, indlede lidt maskintræning.
Sådan gik det ikke helt, eller jo…både og.
Indledte som besluttet, gang på Tove, og de 10 min fløj bare afsted, nok fordi jeg mentalt forestille mig en toptrimmet atlet stå på stranden når sæson 2026 kalder på vandsport, windsurf osv…
Da båndet stoppede, og jeg i de yderst uheldigt opsatte spejle, kunne se, at der unægtelig går nogen tid før dagdrømmen bliver til virkelighed, besluttede jeg mig til at forsøge at lunte lidt på Tove.
Igang igen, hastigheden langsomt op, og indledte hvad der vel bedst kan beskrives som langsomt Troldetrav på Tove.
Lidt mere hastighed, og musikken i ørene blev overdøvet af en underlig lyd,- først troede jeg, at det var mine hivende åndedræt, og skruede derfor op for lyden….det hjalp, både på humør og ydre forstyrrelser…lyden kom igen,- jeg skruede op på fuld styrke, satte for en sikkerheds skyld også lidt mere fart på, overgik i den omgang til en slags Troldegalop, eller måske Tylt er mere dækkende.
Oplevelsen med vommen der klaskede mod mine tævepatter er der stadig, men på et tidspunkt bliver huden jo følelsesløs, og så tænkte jeg ikke mere over det….Sultan of Swing kørte i ørene,- efterfulgt at Solid Rock- passende titler jo.
Nåede 1 km på båndet, og kroppens reaktion var en voldsom trang til at tisse…det blev selvfølgelig undertrykt, men når først den tanke er plantet..ja så…..det ved i hvert fald alle midaldrende mænd…suk
Nå.
1.3km på Tove,- der er jeg såmænd godt tilfreds med, og det med lyden blev også opklaret.
En træningsnarkoman, oplyste nemlig, at Tove pustede og stønnede, da jeg indledte Troldegalop, og det angiveligt lød som et damplokomotiv fra 1862.
Sådan seriøst, så har min krop, og måske også reptilhjernen, udfordringer med muskelhukommelsen.
Jeg har jo på min tlf, gemt de gamle træningsprogrammer, som jeg har tænkt at følge.
Indforstået med at jeg ikke kan tage de samme vægte som før, dels fordi jeg er oldgammel, dels fordi jeg ikke har trænet i 6 mrd- men hvad der er “træls” er at mine led og muskler er fuldkommen tømte for en hver erindring om, nogen sinde have foretaget sig noget tilsvarende.
For ikke at starte ud med at få skader, har jeg meget, meget få kg på maskinerne,- det er grænsende til det pinlige, heldigvis træner jeg tit samtidig med den lokale pensionistforening, og har fundet ud af, at når jeg lægger mig på hjul af en ældre grønhåret frue på omkring 87, ser det ud som om at jeg lægger anseelige kg på maskinerne efterfølgende…..
Eller også er det kun mig selv jeg narrer.
Jeg er i gang, det er godt nok, men når selv at børste tænder morgenen efter en session er en udfordring,- ja så er der lang vej til den toptrimmede surfer der står på stranden ved Surfers Paradise…meget, meget langt.
