50 årig takker af.
Så kom tiden.
Min blå Flipperjolle er ikke mere.
Tro mig, jeg har virkelig forsøgt at afsætte den til alle der gad høre på mig, men ingen respons.
Jeg har tilbragt et langt liv til søs, og trods dette, er det første gang nogensinde, at jeg er involveret i ophugning.
Ja, vi kom dertil, at min blå Flipperjolle måtte ud af loopet, det er yderst trist, og jeg havde håbet at en bamhjertig flippersjæl ville slå til, men nej- sikker fordi en masse flipperjolleejere har stået i samme situation.
Nuvel.
For de der ikke kender mig (en del nye læsere her på siden) så har jeg kropsform som en betonnisse, motorik og fysik som en sporvogn, og ikke mindst praktisk skills som en flodhest i et urmagerværksted.
Dette , har jeg for mange ulykker siden erkendt, hvorfor jeg havde alliereret mig med min gode hjælper frk ChatGpt.
Hun opdiskede med mange forslag til, hvorledes vi kunne aflive den stakkels Flipperjolle,- nogle mere tekniske end andre.
Anyway,- hun kom med konstruktive input til, hvilke hjælpemidler jeg burde anvende, og ud over anvendelse af en stubfræser, så var det ganske fornuftigt.
Efter en næsten søvnløs nat, kom i dag tiden, hvor den Blå Flipper måtte til de evige fiberhjem.
Som sikkert gættet, havde jeg forberedt mig.
Dvs at jeg på forhånd havde indkøbt diverse velegnede klinger til henholdsvis vinkelsliber og bajonetsav. Ligeledes havde jeg købt ørepropper, engangskeddeldragt og støvmaske, samt selvfølgelig chekket min invalideforsikring når/hvis jeg nu valgte at køre vinkelsliber gennem højre knæ- et ikke helt utænkeligt scenarie, ovenstående in mente.
Hermed følger hvordan jeg greb projektet an, andre og klogere sikkert anderledes,- uanset hvad, vil det give indblik i,- hvorledes en Flipperjolle er bygget, hvor forstærkninger ligger, og hvor de IKKE ligger.
(Tryk for større billeder)
Generelt kan jeg konstatere, at en Flipperjoller er forholdsvis solidt bygget, især cockpitt.
Der mangler i mine øjne fiberforstærkning to steder.
Hvor ror er monteret, og på bagkanten af kølkisten, bortset fra det, solid konstruktion.
Det tog mig 2 timer at dele jolle op i mindre stykker.
Indledningsvis benyttede jeg vinkelsliber en del,- og det støver som ind i H….
Senere gik jeg i gang med min Bajonetsav, sviner langt mindre, og viste sig at min sav var ganske stærk, og med de rigtige klinger, faktisk skar sig igennem det meste uden de store problemer. Vinkelsliber dog uundværlig også.
Jeg benyttede en vandforstøver inden jeg skulle skære med vinkelsliber- det hjælper en del på støvet.
Resterne af jollen dags dato afleveret hos de blå mænd på Ebeltoft Genbrugsstation i Deponi og dermed er ca. 50 års jolle kommet til sin slutning.
Jeg kender ikke historik på jollen, og det er jo lidt trist, tænk på, at den måske er 50 år, sikke fortællinger om gode ture, tåbelige gaster og fede oplevelser den sikkert gemmer på.
RIP.
Og nu er tiden kommet til min anden jolle,- den kommer til at hedde Flip1. (sig det højt) Og det kommer der små historier med også.



















Hvad blev der af resten af jollen – sejl, ror, sværd etc.?
Vh Niels
Alle beslag, sejl, mast osv har jeg beholdt som spareparts
Anne Johannessen:
Flipper jolle ?
Per Madsen;
Fed bobslæde
Hans Hannibal:
Fik du de 5 kilo?
Søren Lomme Larsen:
Flipper jolle ⛵️
Jan van Deurs
Fantastisk jolle at sejle i. RIP….