Too risky
Som beskrevet sidst, og af flere flipperejere bekræftet, har Flipperjolleprojekter det med at sprede sig, og lige pludselig har de ynglet og der ligger flere stk på matriklen.
Det sidste oplevede jeg jo også, og derfor tager jeg nu drastiske skridt for at imødekomme en koloni af joller hos mig.
Med andre ord,- er der nogen der mangler skroget til en Flipperjolle, så kan det afhentes for symbolsk beløb hos mig.
Jeg frygter lidt, at møde ind til noget der ligner en baghave til en gennemsnitlig bulgarsk lastbilschauffør.
Dvs , at inden jeg har set mig om, så flyder det med flipperdele, rigge, sejl, bomme, udstyr til osv osv….
Jeg har haft sejlbåd i mange år, og ved hvor omfattende “kun det nødvendige grej” kan blive,- windsurf er i øvrigt ikke mindre grejnødvendigt.
Hvad der for tiden giver mig luft i maven er hvorledes jeg skal komme videre.
Jeg har nu en fornuftig jolle, den skal lige have lidt voks hist og her, en dråbe olie andre steder, og måske et par enkelte velvalgte eder ift et par frølår, men ellers fremstår den fuldt funktionsdygtig. Endda i den lidt bedre ende.
Og det sidste er på en eller anden vis, faktisk en kilde til bekymring.
Indledningsvis var det min tanke, at jeg en mørk morgen ville slæbe jollen ned på stranden, og det skulle være afsæt for mine fremtidige oplevelser til søs…
Det er også muligt at det ender således, men indrømmet, jeg er sgu blevet lidt forelsket i jollen, og mine overvejelser går nu på om jeg kan affinde mig med, at alle forbipasserende skal sidde på den, hunde skal tisse op ad den, og diverse tyske møgunger skal kravle rundt i den.
Og her i Ebeltoft, hvor hunden og jeg er på tålt ophold det meste at sommeren, er der rigtig, rigtig mange der gæster de geniale strande. Hvilket så bringer mig tilbage til ovennævnte bekymringer.
Bevares, det slet ikke sikkert der sker noget, men i mine fuldemandsdrømme, ser jeg tykke møgunger skrabe i gelcoaten med sten,- eller stikke huller i skroget med sløve køkkenknive. Og nej, slet, slet ikke sikkert at det går så vidt, og heldigvis er langt den overvejende del af befolkningen jo flinke og rare, og hensynsfulde…heldigvis.
Alternativet til ovennævnte problematik,- er at få en jolleplads i den lokale sejlklub, her vil jollen være væsentligt mere beskyttet overfor utidig kravlen rundt på den (tror jeg) der vil være faciliteter til rådighed, og ikke mindst et slæbested.
Dertil kommer en social kontakt til ligesindende med trang til at hælde penge i et bundløst dyb.
Må indrømme, at sidste løsning (altså ikke det med at hælde penge ud) trækker en del, ulempen er transporten dertil når først jollen er bosiddende i en havn.
Jeg har max 200 meter til stranden (helt præcis 112meter til strandkanten) fra nuværende placering i sommerhuset, og vil have omkring 3 km til havnen.
Så hvad er det kloge at gøre her? Min flipper er næste for godt til at være strandjolle, til gengæld vil det formodentlig betyde høj aktivitet, sejlklubsjollen, vil betyder bedre forhold og håndtering, men sikkert også mindre sejlads.
Hmm.
Jollen der er i overskud, er en blå model, der engang har været orange, hvilket indikerer at den er værftsfremstillet.
Kan afhentes meget billigt efter aftale med mig.
Sejlklub, ingen tvivl. Det er unægteligt federe at være blandt ligesindede. Giver også flere sejltimer, det er jeg helt sikker på.
Et “Worlds Best” condomus overtræk er din ven.
BTW.. hvis det der “Morgensejlads” trækker … så husk grøn og rød pandelampe til den.
De der galvaniserede fartdiabolos, fra Moskus-Linien er speedergale og overser, let, en vandamateur 🙂
Hans Hannibal:
Du får mest glæde ved at have den ved din strand og mest sikkerhed ved at have den i sejlklubben.
Næsten tilsvarende dilemma som Slette Mette 😉😇