web analytics

bensens.dk

Bare en wannabee surfer

bensens.dk
SnakUncategorized

HOV.. de yngler…..

Helt ærligt, det kunne nogen da godt have fortalt.
Tilsyneladende almindelig kendt i flipperkredse ( altså primært joller,- de andre flipper kredse er det nok ikke så overraskende)
Bedst som jeg troede at nu havde jeg en Flipperjolle, og alt var godt. Vi forlod jollen og sommerhuset efter at Dave havde raseret,
Jollen var sådan set ligeglad, men min Pergola var ved at lette i den stærke vind, og kun med hjælp fra nabo blev den reddet.
Da sådan alt var faldet rimeligt til ro, drog redaktionshunden og jeg til Århus.

KUN for i min overvågning at konstaterer, at min flipperjolle i løbet af natten havde kælvet, og der nu var ankommet en jolle yderligere.

Historien forklaret, jeg var lidt i tvivl om mine evner rakte til at sætte min første flipperjolle i en stand, jeg forventer.
Og vil dermed understrege, at det er mine evner der primært er udfordringen.

Som faste læsere her på siden vil vide, ynder jeg at forklare, at jeg er forsynet med luffer på hænderne, og derfor kun i yderst begrænset omfang, kan håndtere praktiske opgaver.
Normalt kræver det tilkald af håndværker, når jeg har forsøgt mig ud i opsætning af reoler, ophæng af billeder og den slags,- det har jeg efter mange, mange udgifter til håndværkere, lært på den hårde måde.

Dette vil selvfølgelig også gøre sig gældende hvis jeg indledte forsøg på udbedring af diverse fejl og mangler på jolle 1, og da Lindø er optaget på værftet, måtte jeg jo tænke kreativt.

Nu ved jeg, at en del, måske ligefrem et overtal, af Flipper-ejere, har mindst to fartøjer i stald, tror faktisk der forholder sig lige som i bilernes by, Silkeborg,- en til at køre (sejle i) en til at sælge.

Anyway, tilbage til jolle nr. 2
Fandt en umiddelbart fornuftig jolle på nettet, skrev lidt med sælgeren, og fik tilsendt flere billeder.
Så ganske fornuftigt ud, så aftalte en besigtigelse i dag.

En rigtig rar fætter i mit netværk, forbarmede sig, og lånte sin bådtrailer til en surfer i jollenød. Tak Peter.

Driblede til Silkeborgkanten, hvor jeg mødtes med en af sælgerne.
Og det må jeg tilstå, var unægtelig en helt anden kvalitet end en del andre jeg har set, så ikke meget betænkning.
Vi fik bakset jollen på traileren, monteret jollevogn og mast, og så afsted mod Ebeltoft hvor planen er, at der skal være base.

En ældgammel frase i sejlerkredse er jo,- sejlsport er at stå under bruseren i koldt vand, og rive 1000 krone sedler over.
Det begynder at passe nu, hvad der skulle være et low-budget projekt, er begyndt at udvikle sig i forkert retning.

På den anden side,- det skal jo også være SJAV.

I dag var jeg lidt tidspresset i Ebeltoft, så fik ikke helt nærstuderet mit nye vidunder, dog har jeg allerede 3-4 kommende gaster,- der ganske vist griner lidt af mit projekt, men alligevel gerne, både vil hjælpe, og selvfølgelig prøvesejle også.

Nu har jeg imidlertid 2 jollevogne, så er der nogen der mangler en solid vogn, så koster den gratis,-det er bare selvhenter.

Jeg glæder mig faktisk max, til at lave de første kæntringer 🙂

Facebook Comments
Total Page Visits: 997 - Today Page Visits: 1

5 thoughts on “HOV.. de yngler…..

  • Hej igen. Hvis det er sandt med den jollevogn, så må du meget gerne kontakte mig på 40 33 07 57. Venlig hilsen Anders. Bor i Aarhus og sejler flipper fra Nappedam

    Besvar
  • RedakForfatter

    Jakob Østergaard:
    Det er det før med flipper joller. De er ret sjove at sejle. Men jeg tør simpelthen ikke anskaffe en, de formerer sig bare 🤷

    Besvar
  • RedakForfatter

    Per Vedby:
    Michael Nexø: Det bli’r en Overraschung. Teuer aber Spaß 🙂

    Besvar
  • RedakForfatter

    Michael Nexø:
    Er den nye med sænke foil?

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *