web analytics

bensens.dk

Bare en wannabee surfer

bensens.dk
SnakUncategorizedWindsurf

Flipper: Stemmerne i hovedet tav.

Det seneste stykke tid har der været var fyldt med surfere lige neden for mig, når jeg har luftet hund på stranden, når jeg har nydt et enkelt glas vin på terrassen,- ja hele tiden …
Og med pålandsvind kan man jo genkende den der klappen når boardet planer over bølgerne, lyden glemmer man aldrig.

Oveni det, har min hud det fornuftigt, ingen kløe (af betydning), eneste motion jeg får er når jeg lufter hund, men det har jeg ind i mellem også folk til.

Så de små stemmer inden i hjernen er begyndt…

Du har da lidt grej tilbage,- der er lige vind til en 7,2…..
Hvad kan der ske med en enkelt tur.
Stig og Jesper er altid klar….
Kun en kort tur, det kan jo ikke skade..

Og det bliver værre og værre….objektivt ved jeg godt, at det vil være en ualmindelig dum ide, på linje med at skifte farve på terrassen, gå i røde bukser og køre ladcykel….kommer ikke til at ske.

Begrundet i vindretninger, har det ikke været sådan rigtigt let at kommer ud min næsten lige så sjove legetingest,- min Flipperjolle.
Det er ikke så let at rigge og komme ud fra stranden, når bølger og måske 8ms står lige på.

Det blev der ændret på i dag.

Efter lang gåtur på stranden i morges, granskning af kaffegrums og gennemtyggede svampe, kom jeg frem til, at eftermiddag kl 14 ville være godt.
Der var højvande, 3-4ms, der over næste timer skulle tiltage lidt. Vinddretning fra Ø-lige kvadrant var heller ikke dårlig, det betød ikke meget sø.

Udskiftet skødehjulet til en clamcleatløsning jeg har haft liggende fra flipper2, og kom stort set problemfrit igennem det tekniske med at samle sejl, bom, svær og ror, til en brugbar helhed.

Ikke ret meget vind i starten, tøffede lidt på må og få.
Jeg udnytter i høj grad mine mere end 25 år som windsurfer på vigen, kender steder med lidt mere vind i bestemte vindretninger og steder man skal undgå.

Langsomt byggede vinden lidt op, og sidste time vel omkring 6ms.
Eller, jeg ville let havde kunnet planet/foilet i det….hvad også stemmerne fortalte mig.

Jeg sejler udelukkende med storsejlet, og er ved at spore mig ind på, hvor meget vind jeg egentlig kan håndtere med jollen.
Normalt er svær overvægt, svedende baller og halsdeller ikke en fordel, men lige så snart Flipsen begynder at krænge lidt for meget, så kan man liste en våd balle ud over rælingen, og Flipsen fortryder.
Indtil videre har jeg ikke oplevet at jeg ikke har kunnet tumle jollen, og vil da teste i mere vind.

Sjovt nok, 6m2 på en windsurfer er bette sejl, og kan man (selv den håbløse redaktør)håndtere i meget vind.
6m2 på en jolle, det er en anden sag, self fordi selve jollen også skal håndteres.

Sådan seriøst var den fede havenisse faktisk i hængestrop ved flere lejligheder, og konstaterede, at mavemuskler,- det vist er endnu et punkt der skal optrænes når motionscenteret kalder.

Fik øvet lidt vendinger også, eller faktisk en del, og den nye skødning af storskøde, gav nye muligheder, både for forviklinger, men også forbedringer.

Havde en dejlig dag på vandet, det trængte jeg til, ikke hurtigt, men dejligt,- og bedst af alt,- stemmerne i hovedet blev stille……for en stund.

 

Facebook Comments
Total Page Visits: 152 - Today Page Visits: 152

3 thoughts on “Flipper: Stemmerne i hovedet tav.

  • RedakForfatter

    Grethe Rydahl Hermansen
    ·
    Dejligt Peter. Godt du kom af med kløen og ikke skal til at sluge antipsykotisk medicin for stemmer i hovedet. Jeg savner nu vores gode samtaler i Rugmarken🏠🦮Fortsat god vind Peter.

    Besvar
  • RedakForfatter

    Hans Hannibal
    ·
    Spam, så mangler du bare at have Skipper 2 med.
    Godt gået, unge mand.👍👍👍😉😉

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *