Balroggen skifter ham.
Idag har Balroggen været i menneskehænder sådan for alvor.
Han er blevet trimmet for første gang.
Tiden var kommet til at han fik sin første trimning, og det har vist sig stort set umuligt at få han trimmet inden for en radius af 100 km her fra Århus hvor jeg bor.
Flere saloner har dog tilbudt at jeg kunne komme hos dem og lære det.
Det har jeg tygget på, og enden på det hele blev at jeg ringede til Michael og Inge på farmen (af Peter den Store benævnt asylcenter)
Skipper stammer fra Spicaway, og da jeg hentede ham som lille øgle, lovede de at give mig trimmeinstruktion hvis nødvendigt.
Kom derop, og mega spændt på, om det ville lykkes for Michael at håndtere Balroggen, som absolut ikke vil håndteres.
Og det er simpelthen så dejligt at komme på besøg hos dem. Man skal lede længe efter mere engagerede hundemennesker end de to.
Og de stillede simpelthen en træningshund til rådighed for mig.
Michael indledte kampen med Balroggen, og Inge instruerede mig i trimmeteknik på den ualmindelig godmodige Kenwood,- der stille fandt sig i at jeg famlende forsøgte mig med teknik.
Jeg tror ikke som sådan det er svært, men det er svært at gøre det harmonisk og få et slutresultat som det Michael leverer.
Og jeg fik så ondt af Kenwood, for hovedet…hm, på toppen var han lidt tyndhåret, og da jeg var færdig lignede han en munk…sorry Kenwood.
Fik da lidt fornemmelse af det, og hvad lige så vigtigt, ved at studere hvordan Michael håndterede Balroggen på bordet og lytte til råd og vejledninger fra Inge,- jamen,- så…vil ikke påstå at jeg kan klare Skipper, men jeg kan måske indledningsvis holde ulden lidt i ave.
Og hvordan gik det så på trimmebordet.
Hørte at Balroggen og Michael udvekslede tanker, og lavede forventningsafstemning inden de for alvor gik i gang, men som altid, ville den gode flyveøgle ikke nødvendigvis samarbejde.
Og ikke meget andet end at sige…..RESPEKT, her viste den gode nordjyde (Michael) virkelig at han kan håndtere hunde og Balrogger, både verbalt…..når vuffer var mest umulig……“Do ska hoool med det cirkus”,- og så stoppede Balroggen for en tid samt fysisk når nødvendigt.
Sådan seriøst var det uhyre lærerigt at iagttage både trimmeteknik, men så sandelig også måden Skipper blev håndteret på bordet, både hvorledes man holder ham, hvor man holder på bæstet, hvordan man kan “fryse” hunde i bestemte positioner og en lang række andre gode tips.
På et tidspunkt skulle der lige holdes en lille pause, Balroggen blev lukket ude i en hundegård sammen med en tæve,- og de fræsede rundt.
Inge og jeg kørte et ærinde, og Michael var inde i huset.
Pludselig lød der er en hylen og ballade udefra, og Michale høvlede udenfor, troede at ræven var kommet,- men det var såmænd blot Balroggen der opdagede at jeg kørte (uden ham)
Da Skipper og jeg ankom, var jeg spændt på om der var nogen form for genkendelse hos ham,- kunne han huske de første 8 uger inden han valgte familie?
Nope, ingen tegn herpå.
Vi hilste på mutter (Skipper´s altså) heller ikke noget der indikerede at de huskede hinanden.
Og så var der hvalpe på vist 15 uger, og jeg havde straks glemt alt om hvalpetænder, biderier osv,- og var klar til at tage en med hjem.
Kæmpe tak for idag, både hyggeligt, sjovt og lærerigt,- og så med en Balrog med nystrøget pels.
Og så har jeg lovet Balroggen ikke at nævne at Inge mente at han var i lidt god stand..…
Her et galleri med lidt fra dagen. (Tryk for store billeder)
Følg også Skipper på Insta. #SKIPTHEDALE