The Balrog: Hvor er du da rolig?
Jeps, det var beskeden i går.
Jeps, det var til Balroggen
Jeps, jeg var forholdsvis ædru
Jeps, det er ikke en joke.
12 august var Balroggen på besøg hos dyrlæge, for at se om vi kunne få hjælp den vej.
Der blev indledt en forsøgsvis behandling med medicin, der normalt anvendes mod epilepsi hos mennesker, men har vist sig også at have en gavnlig effekt hos hunde,- selvfølgelig i mindre dosis.
Som jeg forstod det….og det skal selvfølgelig tages med forbehold, for mens den gode dyrlæge informerede, havde jeg vanen tro, altid et øje på Balroggen, idet belært at sidste besøg, frygtede at han enten raserede de fint opstillede produkter til velopdragne hunde,- I ved, hårbalsam med rosenduft, lækre hundesko med frotte´og gåseler med smarte navne…Eller ville tisse op af væggen.
Uden a fornærme nogen, kan vi nok konstatere, at Balroggen,- IKKE er blandt målgruppen for produkterne.
Nå, information var, at medicinen fik hjernen til at falde lidt til ro, uden at være sløvende.
Med andre ord, det ville forhåbentlig, dæmpe hans stress over for alt, og forhindre at han kørte sig selv op i gear over banaliteter, så som væltede småbørn og hylende bremser på løbehjul.
Vi indledte behandling med stor dosis, og planen var så, at vurdere om den skulle være ekstra stor, eller om- hvis planeterne står rigtig på aftenhimlen, og palmerne er overet med horisonten…kunne nedjustere.
Allerede efter 24 timer kunne jeg spotte de første fremskridt,- fandt ham sovende under en opslået parasol, hvilket ville være fuldstændig utænkeligt 24 timer før.
Over de næste 14 dage, blev adfærdsændring mere og mere tydelig, og under al pelsen, kom der en mere modig og rolig Balrog frem,- ændret kropssprog, mindre lydsensitiv, mere nysgerrig, og bedst af alt,- ikke angst.
I forhold til angsten, der til sidst var så udtalt, at jeg ikke kunne lukke ham ud i haven, uden at jeg var med, allerhelst han iført snor, til,- at jeg nu bare spørger om han vil i haven, og han er klar.
Efter 14 dg sendte jeg en evaluering til dyredoktor, og herefter halverede vi dosis.
Stadigvæk er der fremgang, han har næsten fået de gamle Balrog dyder tilbage, dvs næsvis, modig, nysgerrig, drillende og opsøgende på nyt.
Det bedste ved behandlingen er dog,- at det IKKE er sløvende.
Og for lige at slå det fuldkommen fast.
Jeg vil ikke acceptere en behandling, der giver en sløv eller sovende hund hele dagen. Det er ikke et hundeliv i mine øjne, og ikke derfor jeg har hund.
Men kan jeg få,, ved at proppe en pille ( ok man propper ikke noget som helst i en Balrog, og med den glubske appetit, så heller ikke nødvendigt)…en rolig og velovervejet Dale, der i det store og hele opfører sig som forventet, så er det helt sikkert en vej der skal forsøges.
Jeg har indledt træning (af ham) med ikke at springe op, noget som var stort set umuligt for ham, og nu springer han faktisk ikke op ad folk længere, eller næsten ikke,- eller ikke så meget i hvert fald, eller…når han husker at han ikke må…men jo, også her er der fremskridt, og det tilskriver jeg medicinen, hvor han ikke længere følger den første tanke han får….eller som det vist hedder, han er ikke så impulsdrevet længere.
Og indledningen,- sikke en rolig hund.
Mødte et par mennesker på gåturen, de var hundemennesker, og ville absolut snakke med ham,- fint, de snakkede med ham, og vi faldt i snak.
Han satte sig pænt til at vente til vi var færdige,- og DET kan jeg garantere, var ALDRIG sket før doping.
Jeg har forhåbentlig fået min Balrog tilbage, i en lidt dresseret udgave….krydser fingre.
