The Balrog: Dale på doping
Jeg har nok ikke beskrevet de udfordinger min Balrog har stået overfor seneste 7-8 mrd.
Angst.
Årsagen primært fordi, det er så usædvanligt for Dales, og kan garantere, for Balrogger især.
Dog, over det sidste halve års tid, har Balroggen ændret adfærd til det mere neurotiske, og til sidst, grænsende til det latterlige.
Jeg tror udløsende faktor har været, at vi rent undtagelsesvis, var nødt til at opholde os i Århus området nytårsaften, trods ønske om, at være i Ebeltoft, hvor langt mere roligt.
Det betød, at der blev opbygget en grundlæggende angst for alt over hundehøjde (min teori) og høje lyde forstærkede det.
Han turde til sidst ikke gå uden for huset med mindre han fik snor på, var bange for træer med løv, parasoller, især parasoller, der jo typisk venter på at angribe små Dales, bange for pludselige lyde, som en tabt pande over bare tæer, bildør der smækker, eller nogen der banker et sted…med andre ord.
Det var ikke holdbart.
Positiv adfærdsændring dutter ikke til en Balrog, der har besluttet sig for et eller andet.
Jeg kunne sidde udenfor og grille, normalt ville jeg ikke kunne bevæge mig, uden hunden straks var klar, nu lå han i døråbningen og pev, men turde ikke komme ud, og selv om de lækreste pølser lå en meter væk, kom han ikke ud,- men indledte en øredøvende hylen, som jeg for naboskab, var nødt til at stoppe= give ham pølse indenfor,- selv om det er dårlig træning.
Jeg har google, spurgt Ai, kigge i kaffegrums, forbandet, tigget, truet og lokket,- men Balrogger der har besluttet sig for, at noget er farligt, eller måske ligefrem vil komme og hapse ham, som fx. parasoller,- jammen det ændrer man ikke lige med et.
Som alle ved, er Dales noget af det mest stædige der findes.
Jeg prøvede hampedråber, idet flere nævnte at det havde en god effekt,- eneste umiddelbare var, at han fik hård mave, og forlængede sine morfars med 30 min.
Dernæst forsøgte jeg med Kalm, og de havde da nogen effekt, men ikke rigtig mod angsten.
Balrogger er mega stædige, men normalt kan de overtales til en del, når der er pølse involveret.
Da dette ikke længere var tilstrækkeligt, var jeg klar over, at jeg måtte have noget prof. hjælp.
Tog kontakt til lokale dyrehospital, vel vidende at jeg efterfølgende må leve af knækbrød og pølserester næste 4 mrd,- men noget skulle ske.
Bad om at komme til en mandlig dyrlæge, idet jeg ved, at Balroggens tiltro til kvindelige læger, ligger på ualmindeligt lavt nivau.
Fik en aftale med Jacob, som jeg kender godt.
Berettede om opførsel, og ikke mindst ændringer i samme, og Jacob kunne sagtens se udfordringen.
I øvrigt. Sidst han var på besøg, hos en (kvindelig) adfærdskonsulent samme sted, raserede han jo hendes kontor,- ikke antydning heraf denne gang.
Balroggen blev tilbud noget lidt eksperimenternede medicin, der egentlig benyttes til mennesker mod epilepsi, men i reducerede mængde, har en god effekt på hunde, uden af sløve dem.
Hvis der noget jeg IKKE ønsker, er det en dopet hund, der ikke har et hundeliv, og kun ligger og sover grundet indtag af medicin.
Jacob var dog af den overbevisning, at dette vil hjælpe Balroggen (og mig)
Og hvordan det går…..læs med i næste blog.
