Brag og Balrogger

Allerførst rigtig godt nytår til alle hundvenner.

Vi har fået overstået nytåret,- overlevet er nok en mere korrekt fremstilling.

Uagtet at Balrogger hersker med bulder og brag og spyer ild,- (Ref. Tolkien), er min Balrog ikke tilhænger af den slags utidig fejring.

Helt bogstaveligt, har vi været bange for at han skulle dø af et hjerteslag, så bange er han for nytårsbrag og raketter.

Ganske vidst er lovgivningen ift afffyring af skyts fastlagt til den 31.12 og 1.1.
Det har dog ikke afholdt de imbecile, egoistiske møgspader her i den N-lige del af Århus, fra utidig affyring af skyts, stort set hele dec.mrd.

Det er virkelig en pine for min Balrog, for mange dyr, og ligeledes for vi, der oplever det.

Reelt har det betydet, at den ellers selvstændige og egenrådige Dale, der normalt hersker her i hjemmet, har været forvandlet til en nervøs, usikker hund.
Siden den 15 dec. er han primært luftet i haven, iført snor.

Som skyderiet har tiltaget, har det været mere og mere udfordrende overhovedet at få ham udenfor.

Perioden 27 dec-2 jan,- har han desværre været dopet i forskellig grad. Selvfølgelig i samarbejde med dyrlæge.

At han er dopet, medfører ikke at han undlader at reagere når der afskydes,- udfordringen ligger lidt i, at han bliver gal, og står og gør´og gør´og det er edderm… anstrengende at høre på.

Intet kan få ham til at stoppe med det, og efter 3 dages uafbrudt ringen for ørene, mangel på søvn og hæshed af at råbe efter ham- er man virkelig glad for, at det nu er den 2 jan,- og skyderiet burde være stoppet.

Det er det så ikke, for en åndsbolle har netop affyret raketter,- hvilket betyder endnu en gang gø´ning og uvilje mod at komme ud i haven.

Huset her, har lignet en nedlukket fæstning- alle vinduer lukket vand og lydtæt, alle gardiner trukket for, og enten alle tv kørende på dødssyge tv-programmer,- eller radioen  kørende alt for højt.

Vores plan for nytår var faktisk, at vi ville drage til vores redaktion i Ebeltoft (i sommerhus) hvor der er langt mindre skyderi, ..men desværre blev den lille familie ramt af en voldsom gang sygdom, så vi måtte blive i hjemmet.

De næste ca. 3 uger, vil gå med gradvist at overbevise den rædselsslagne hund om, at himlen ikke falder ned mere, samt at det er sikkert at gå udenfor.
Langsom vil vi nok også kunne slippe ham løs på udvalgte områder,- men stadigvæk er jeg jo bange for at nogen affyrer en raket lige pludselig.
Pt kan blot en bildør der smækker være nok til at det hel begynder hos ham igen.

Jeg har været i tæt dialog med dyrlægen, men fik ikke helt dækket nok ift. angsten.

Balroggen har været medicineret således:

Diazepam 5mg (1 stk formiddag, 1stk middag, 2 resten af dagen)
Calmivet, som jeg plejer at anvende samtidig (om aftenen) måtte iflg dyrlæge ikke længere udleveres.
DET var træls.
Forsøgte med andet udleveret håndkøbsprodukt (Tessie) der var fuldkommen virkningsløst.

Heldigvis havde jeg en enkelt Calmivet tablet fra sidste år. Denne fik han den 31/12 kl. 23, og det reddede nok hans liv.

I løbet af de sidste år, har jeg forsøgt at vænne ham til skyderi. Både med lyde og tv– det virker blot ikke.

For H,- hvor er jeg træt af det skyderi.

Iført min T-shirt +snor og rigtig, rigtig bange

Hvordan gik det med jeres hunde?