Mega fesent.

Jeg har i dag været ude i absolut fesen vind,- OG været vidne til et overgreb på stranden.

Mens jeg overvejer om jeg skal anmelde overgrebet til Politikken eller Alternativet, så kan jeg jo starte med at berette om dagen.

I går aftes aftalte Stig og jeg, at vi ville satse på foil, selv om udsigten i bedste fald var fesen.

Cykelhandleren er desværre stadig ude af loopet, noget med at han foretrækker alternative behandlingsformer af sin dumme ryg= læs fjernhealing med fokus på Iris og dybe vejrtrækningsøvelser iført dametøj og siddende på nyeste IKEA skammel..(god bedring 😆 )

Anyway. Stig og jeg havde egentlig aftalt besøg i mudderpølen eller også kendt som Knebel, men da jeg var ude på rutinepatrulje med redaktionshunden, viste det sig at der faktisk var rigtig fin sideshore vind,- mit gæt vil være +6ms og fuldkommen fladt vand, da vindretningen var SØ.

Jeg fik overtalt Stig til at give det et skud, og nu, under aftenens evaluering, var det måske forkert.
Da vi endelige fik snøvlet os sammen til at komme på vandet, var der godt nok ikke meget vind.

Grundet høje temp. og masser af sol, var jeg i dag udstyret med solcreme og min 3mm kortærmede surfdragt.
Og sagt med det samme,- hold da kæft hvor er vandet bare koldt….de 3mm neopren kunne på ingen måde forhindre mine kugler i at søge ly langt oppe i lysken…kæft, kan ikke mindes at det har været så koldt på denne tid af året.

Jeg først på/i vandet med samme setup som i går, dvs Speedster på 7,7, samme mål osv, Stig på nye foilsejl Duotone 6,8.

Jeg sejlede/tøffede en km ud i vigen, ville stamme min vario line på trapezen, og stod med den i hånden.
Fuck.

Kombinationen af dårlig ryg, og ingen trapez, er ikke for børn, så jeg måtte den lange vej tilbage.

Heldigvis har jeg en reservebom, sprit ny, og den fik så sin debut i dag. I øvrigt en NP X9 med bredt bagstykke.

Ud igen og lede efter vind.
Mens jeg fjollede rundt med bomskift ledte Stig efter vind, uden dog af finde noget overbevisende.

Jeg kom ud igen, og gættede,- nå nej, med min store erfaring, og dybe viden omkring alt med vind og vejr, antog jeg, at der længere ude måtte ligge lidt mere vind. Og nej, jeg skævede slet ikke på sejlbåde der lå ned derude 😎

Et par km ude, fandt jeg lidt mere vind, ved massiv pumpning, tilsat ikke helt politiske eder, og en god gang gammeldags sved, lykkedes det mig at pumpe i svæv, og havde en fornuftig tur ud til spidsen af Ahl. Her var der mere vind, og jeg havde et par gode ture.

Desværre var Stig ikke helt så heldig i dag, og afslørede efterfølgende, at han faktisk aldrig kom i rigtigt svæv i dag.

Jeg tror at vi må konstatere, at i fuldkommen minimale forhold som i dag, så betyder en kvm forskellen, uanset talent eller rig,- med mindre selfølgelig, man er PWA sejler, eller wannabee.

Overgrebet:
Ja det er jo en alvorlig sag.

Da jeg var inde for at skifte bom, var stranden ved Blå Flag i Ebeltoft fuldkommen fyldt af solhungrende mennesker af alle kategorier.

Når man er på vej ind gennem det lave vand, og trasker  de der 130 meter ind mod stranden, så er man ofte ufrivillig iagttager til mangt og meget.

Noget ganske interessant,- andet ikke, og noget..tja…overgreb.

En midaldrende frue, lidt svært af aldersbestemme, havde tilsyneladende fået det for varmt og ville skifte til badetøj.

Det har man jo set før, intet nyt heri, dog var bemeldte fruen til den lidt kraftige side.
Jeg kunne iagttage, at man ønskede at overgå til en sort badedragt.

Isvøbt et badehåndklæde på størrelse med Afrika, lykkedes det med meget asen og masen at afføre sig underpermissionerne,- der var, kan jeg oplyse,  af betydelig størrelse…

Hvad jeg antog var hendes famile, dvs en tynd mand og en ungersvend på måske 14 år, lå under sådan et tyskertelt (de der halvformede telte der kan give skygge) overvågede fruens anstrengelser, og jeg fornemmede en vis stille munterhed hos de to.

Flere forsøg på at stå på et ben hos fruen, mens man iførte sig badedragten gik ikke til held, og de to familiemedlemmer blev hidsigt tilkaldt.

En omhyggelig instruktion foregik…….jeg traskede jo intetanende ind mod stranden, og havde fint udsyn,- de to mandlige familiemedlemmer forsøgte nu at skærme fruentimmeret mod forstyrrende blikke fra øvrige badegæster,  ved hjælpe af bemeldte afrikanske badehåndklæde, og jeg tror bestemt det virkede,- imidlertid skærmede de ikke ud mod vandet hvor jeg traskede- …..fruen nu næsten ærbar, men opdager mig, og hyler op, jeg kunne ikke høre hvad der blev sagt, men en masse rykken frem og tilbage, og under denne komplicerede proces, tabte ungersvenden sit afsnit af Afrika……pause…alle frøs…manden (jeg antager det var manden) opgav og smed også sit afsnit, og knækkede sammen af grin….pause…alle ventede på hvad der nu skulle ske…sønnikke, begyndte nu også at grine, og fik øjeblikkelig en lussing så han næsten væltede, hvad der dog ikke fik ham, eller farmand til at stoppe med at grine.

Jeg var nu nået helt ind, og skævede forsigtigt til ægtemanden, der hulkede højlydt, skævede til venstre hvor en famile smilede …hmmm.

Jeg valgte at fortsætte og lade som ingenting, men det er sgu svært at gå forbi sådan en forestilling uden at grine.

Der var helt sikkert tale om et overgreb.

Dels blev ungersvenden udsat for fysisk vold, dels blev redaktøren udsat for stødende adfærd, både det rent visuelle, samt observationen af fysisk vold.

Jeg er stærkt i vildrede over hvorledes jeg skal håndtere denne traumatiske oplevelse.

Jeg burde nok skrive et læserbrev til Politikken, og måske et opslag på Alternatives facebookside.

Indtil da, jamen så har jeg endelig noget af være krænket over 😛