web analytics

Morgenrejsning

I dag var jeg den eneste der kunne præstere morgenrejsning 😉 , altså  forstået således at jeg kunne komme ud af køjen i ordentlig tid og få rejst et sejl i Ebeltoft Vig.

Cykelhandleren er ikke voldsomt mobil for tiden, og efter idag, hvor han af uransagelige grunde, vælger at tage i Ikea med fruen, forventer jeg slet ikke at han er til noget i lang tid.
Første sommerdag i umindelige tider, og så Ikea- han har ellers været gift i mange år…..

Stig, var oprindelig klar til en træningssession på vigen, men da kl. slog 08, blev han vist ramt at kagearm og smørkrop…men ok, mig bekendt har han surfet rigtig meget seneste dage.

Yr. No, havde forudsagt 6ms fra kl. 08-10, hvorefter vinden ville droppe hurtigt.

Da jeg var ude med redaktionshunden kl 0630 var der ikke meget vind, og da besked tikkede ind fra Stig kl 08 om fesen udsigt, var jeg sådan set enig.

Hold lidt øje med vigen, og 0830 syntes jeg at der kunne være muligheder.
Kørte til stranden og målte 4.8-5,2 ms,- så når man er så trængende som jeg, så tager man chancen.

Det vanlige setup, dvs Glide foilen med 85 cm mast samt min JP 135 OG i dagens anledning, hev jeg min Speedster 7,7 ud. Stadig funklende og nystrøget.

Satte på mål, og det så rimeligt ud, har endnu ikke rigtig fundet sweet spot på det sejl.

På med 5mm vinterdragten, og så ud.

Fuck vandet er altså koldt.

Lige så snart jeg kom ud hvor foilen ikke længere kunne bunde hoppede jeg op, mærkede vinden,- huggede i trapez, forreste fodstrop,- den obligatoriske fis…..svæv.

Og viste det sig, masser af vind til en start.

Det er første gang i meget lang tid jeg har stået med så stort grej, og det føltes meget stift og stort til en start. Heldigvis er Speedsteren meget let, så det er egentlig ikke noget problem at håndtere den, det hele forgår blot mere langsomt.

Havde mega fede ture over mod Ahl og tilbage, nogen gange skulle jeg lige vente på at vinden indhentede mig, men jeg er meget imponeret over hvor effektiv Speedsteren er ift at pumpe op og komme i svæv.

Begge mine halser kørte uden problemer i dag, stod solidt i fodstropper og forsøgte at låse svævehøjden.

Som jeg kort var inde på sidst jeg anvendte Speedsteren, så synes jeg den, når vindstyrken ændrer sig on/off at man let får kængurusejlads, op og ned. Det oplevede jeg flere gange i dag, men når man falder lidt af for vinden, så får man altså et godt skud i gumpen, og det er herrefedt.

Det var min opfattelse, at Speedsteren er noget hurtigere end mit foilsejl på 7,6, dette blev bekræftet af min gps der melder 35,1 km/t og i så svag vind, så er det absolut godkendt.

Vinden døde og kl 1030 blev der mere eller mindre slukket,- det passede fint med virkningen af min doping, så sluttede.

Men en morgetur (på foil) er virkelig en dejlig måde at vågne på.

Facebook Comments
Total Page Visits: 797 - Today Page Visits: 7

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *