web analytics

Lidt flovt?

I over et år har jeg nu benyttet min NP Glide Wind foil.

Har vel haft et sted mellem 40 og 50 sessions på den, og synes jeg kender den helt godt.

Eller udtrykt på anden vis,- jeg er rasende tilfreds med den, og det forhold at jeg ikke har solgt den, eller udskiftet med andet, indikerer vist helt fint, at jeg har fundet noget der for mig virker,- lige nu.

Rigtig mange kommer forbi, når jeg hiver den røde* mast ud og begynder at samle foilen,- og spørger dels interesseret, men også forundret,- skal du ikke snart have noget carbon i stedet?

Carbon?
Og jo,- jeg æææææælsker carbon, og har en toplækker Starboard carbon foil liggende også, så det er et eller andet sted lidt pinligt, eller flovt, at jeg efter “mange” år med foil, nu er gået tilbage til en alumodel med store vinger og design som en slatten  kite uden luft.

Men. For mig virker det.
Jeg har i den foil fundet en kombination,  sammen med min JP 135 og mindre sejl, der gør at jeg kommer på vandet ofte, og i forhold til flere af mine surfbuddies på gammeldags grej, langt, langt oftere.

Dette tilsat pygmæsejl, betyder at jeg trods fucked ryg, alligevel kan have sessions der giver stort indhold af Dopamin (lykkefølelse) i den gamle reptilhjerne.

Mit største sejl i øjeblikket er en Speedster 7,7, men det primære sejl er faktisk en V5 str 5.5 som jeg benytter meget.

Netop kombinationen af lille sejl, og Gliden, betyder, at en gammel betonnisse som jeg, kan komme på vandet ofte, og i øvrigt i forhold, som jeg tidligere på forhånd havde afskrevet.
Det betyder også, at jeg rent faktisk kan have det sjovt med at futte lidt rundt på bølger,- noget der er helt nyt for mig ligeledes.

Som standard leveres Gliden med en ca. 60 cm mast. Den forsøgte jeg med ganske kort, og høvlede så op til min surfpusher, og flåede en 85 cm mast ned af væggen. Og nu virker det max.

Ind i mellem kan jeg stadig føle det lidt pinligt, at jeg i den grad er gået i stå, vælter rundt med alugrej og udvikler mig slet ikke.

Normalt har redaktionen her i huset, været blandt de første til at forsøge nyt, og jeg er mega ked af, at hele wingfoil eventyret er uden deltagelse af mig,- ville have været uhyggeligt sjav at forsøge det også, men må blot konstatere, at det kan jeg ikke.

Vores gæsteskribent Luna, har ofte hylet op om comfortzone, og komme videre. Men hvad nu, hvis omstændigheder sætter en begrænser? Hvad gør man så?

Jeg kan måske nok være lidt flov over at jeg stadig tøffer rundt med alutingesten, men omvendt, så giver den mig muligheder for korte, men værdifulde sessions,- så opvejningen…flov ikke flov- tja den er ikke så svær,- vælger til hen hver tid en session på foilen.

*Røde mast= mast der passer til den oprindelige lyserøde Flightmodel. Forskellen er blot, at gamle mast er 85 cm og Glidemast er 60 cm. I denne sammenhæng er 25 cm meget.

Facebook Comments
Total Page Visits: 872 - Today Page Visits: 3

2 meninger om “Lidt flovt?

  • juli 29, 2020 kl. 4:22 pm
    Permalink

    Ud af comfortzone kan jo også være ikke at gøre det forventede – at gå mod strømmen !?

    Besvar
    • juli 29, 2020 kl. 8:33 pm
      Permalink

      Hvilket i dette tilfælde betyder…gøre ikke noget…hmm

      Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *