The Balrog: 2 år
I næste uge fylder Balroggen 2 år.
Utroligt.
Det har været en lang rejse, og kan jeg godt indrømme nu, tæt på at han ikke var blevet hos os.
Hvis man kigger for forsidebilledet taget netop som jeg skriver denne blog, er det svært at forestille sig hvilken ildsprudende, sønderrivende og fuldkommen umulig djævel der ligger der.
Men tag ikke fejl,- det ligger latent hos ham.
På billedet er vi lige kommet hjem efter 6 km, med nosework, træning, hyggeslåsning med kamphund, og selvfølgelig strintning 271 steder. Helt som det skal være.
Trods hans utallige umulige påfund, er han en yderst kærlig hund, der ikke ejer det mindste ondskab,- med mindre self vi støder på en kat, eller andre dyr på den str.
Sker det, så er det mr Jerkyll/mr Hyde…fra at være en venlig hund der går tur,- bliver han forvandlet til en ildsprudende Balrog med rejste pigge, og poter forvandles til noget pigskoagtigt, der skal stå fast på alt underlag, og uden problemer trække rundt med mine små 100kg.
Han er sådan set en rigtig dale.
Har sine egne meninger om det meste, som regel dog det modsatte af mine,- han er ALTID klar på ballade, at hugge noget, drille…..jo Airedales driller faktisk….kan komme ind på mit kontor…nappe i en tå, og fræse ud igen…dette kan sagtens gentage sig mange gange, til stor morskab for ham, og mindre for mig.
Og så har vi fået ritualer.
Hver aften sætter jeg mig i en relaxstol med fodskammel for at se nyheder.
Lige så snart han hører at jeg slår røven i sædet, kommer han med 700 km/t- tager den sidelæns ind på kontoret hvor jeg sidder, og kravler op.
Først sætter han sig op på mig, og efter 30 sekunder, kaster han sig baglæns, og så må jeg bare være klar til at gribe ham.
Herefter ligger han på ryggen oven på mig, mens han hyggegnasker på det legetøj han har medbragt til samme brug.
Ovennævnte sker HVER aften når jeg er hjemme, og en slags ritual han har opfundet.
I øvrigt har han et mere.
Når vi har gået tur, Han og jeg, får han snoren af i bryggerset, og så høvler han igennem huset, for at komme ind til fruen.
Det kunne jo være at hun var ved at fortære en Flæskestegs-sandwich….
Samværet med ham, er nu tæt på at være normaliseret,- vi er samme sted, som alle andre Airedaleejere er efter 3mrd.
Det har så taget 2 år 😎
Vi (Balroggen og jeg) er stadig på kur. Jeg taber mig,- det gør han ikke!!
Vi styrer hans tørkost med hård hånd, men under træning skal der godbidder til (påstår han)
Og vi træner rigtig meget.
Jeg har en kollega med en Doodle,- den kan alt muligt, og siger høfligt tak til alt.
Sådan er det ikke med Balrogger,- den gider kun lære det der interesserer den, og helst noget med spor eller jagt.
Og i øvrigt.
Jeg har aldrig haft en hund med så meget jagt-drive som ham. Han bliver fuldkommen optaget af spor, og meget svær at komme i kontakt med, ligesom udfordringer med mindre dyr..katte primært.
Men jo.
Det ender med at han bliver helt fornuftig…måske.
Første dag hos os
Jeg tror Nougat og Balrokken er i familie, i hvert fald er din beskrivelse af ham meget genkendeligt for min steriliserede dame
Hun er godheden selv når jeg er hjemme men på trods af hun har sin lakeland bror skal jeg sikre mit hjem inden jeg forlader det.
De er iøvrigt meget glade for hinanden Han er 1/2år yngre og hun 3år
Jeg kan trøste dig med at jeg efterhånden kan mærke det går den rigtige vej, men gå uden bånd i hundeskov lader sig ikke gøre efter hun blev 2år. Damen bryder sig ikke om konkurrence så hun er dominerende over for især andre tæver
Ja på trods af til tider besværligheder ville jeg overhoved ikke undvære hende.
Pøj pøj i fremtiden 🌝
Tak tak. Godt at høre om hende.