The Balrog: Han virker sgu.
Endelig kan jeg berette sådan postivt nyt om vores problembarn “the Balrog.”
Han nærmer sig så småt de 3 år, der manger små 3-4 mrd, men alligevel.
Som mange rigtigt har opmuntret mig med, når det har været mest op ad bakke med ham, og jeg endnu en gang har været frustreret ift til ham, så sker der noget med bæsterne når de bliver omkring 3 år.
Indrømmet, da han var en betteøgle på et år, og var fuldkommen uimodtagelig for nogen form for opdragelse, træning eller opførsel, syntes det som uendelig lang tid, inden der var håb.
Imidlertid sker der noget i øjeblikket, jeg kan ikke pege på nogen særlig anledning, anden træning, eller at kosmos i verdensordenen er ændret,- der sker blot noget.
Og det er vel at mærke positivt.
Jeg har ofte beskrevet, at under al pelsen (det er der rigeligt af for tiden) bor der en lille kærlig hund, der blot har så svært ved at slippe fri.
Det sidste års tid, har jeg forsøgt at køre faste rutiner med ham, og som med de fleste hunde, bliver det til vaner, på den gode måde.
Han er en slags autist i forhold til tiden,- altså hvad klokken er, og det betyder, at han har nøje styr på hvornår kl. er 10, og vi skal ud på den lange tur.
Eller når den er 17 og han skal fodres.
Det med at han kan klokken, skal tages helt bogstaveligt, er den blevet 1703 kommer han futtende og fortæller på hundevis, at det er tid for mad.
Som nævnt er vi inde i en rigtig god gænge i øjeblikket. Han opfører sig næsten fornuftigt, selv det evige springen op er aftaget, men dog ikke helt stoppet.
Ovennævnte må dog på ingen vis forvekslet med, at alle de Airdaleunoder som vi alle kender, og i snævert forum godt vil indrømme, elsker,- jo jo, det er uændret.
Så sent for en time siden, lå jeg på dørken og gav en læderstol fedt,- det kunne han selvfølgelig ikke modstå, og der er selvfølgelig både hundehår på stolen, og fedt i pelsen,- ligesom selvfølgelig, klud, hjemmesko og låg til læderfedt, på forunderlig vis forsvandt,- dog stak lidt af kluden ud af gabet….
Som I alle sikkert også gør, så træner jeg ganske meget med ham.
Jeg har lagt spor ud gennem lang tid, det æææælsker han, og er super god til. Jeg har selvfølgelig også forsøgt at indlære helt basale kommandoer: sit, dæk, bliv, sit, rul, død osv… nogen kan han, nogen vil han, og andre gider han bare ikke beskæftige sig med,- er under hans intelligensniveau påstår han.
I øvrigt, som med så mange Dales,- de kan være humørsyge, og somme tider forsøger jeg at lære ham en ny øvelse, det gider han bare ikke.
Dagen efter fræser han hen og laver den første gang,- men i morgen, så gider han sikkert ikke.
På det seneste har jeg på vores gåtur, øvet forskellige ting, springe op på store sten, gå på bænke, kigge efter ting, osv,- og det går lige pludselig ret fint.
Indrømmet, mit ambitionsniveau er ikke så højt ift ham, så når noget lykkes, så bliver man jo så glad.
Senest har jeg øvet at dække ham af, og så lave indkald. En øvelse jeg har forsøgt on/off i flere år, men pludselig vil han godt.
Puha, jeg er jo helt positiv,- det ligner mig bestemt ikke 🙂
