Pind-arm

Redaktionen ankom til fremskudte bastion i Surfers Paradis tidligt i morges.

Forud var der en masse logistik der skulle indpasses, Corona-virus har betydet at indkøbstider og vaner er væsentligt ændret for os også.
Grundliggende har vi tømt fryser for al foder, medbringer mel osv, så vi selv kan bage,- og tror mig, jeg har aldrig slæbt så meget foder med, men årsagen er jo indlysende, vi ønsker ikke at skulle foretage indkøb mens vi er på tålt ophold.

Jeg havde snakket med Jedi og cykelhandleren om lidt surferi omkring kl. 13 i dag, Cykelhandleren måtte melde afbud desværre,- men Jedi dukkede op.
Det gjorde også Birger og et par stykker fra surfklubben i Ebeltoft. (den vil jeg iøvrigt beskrive særskilt)

Jeg målte 8-10 ms, så det blev min V8, str 6,2 på Patrik 140 og Deltafinnen (dejskraberen)
Vinden fra en sydlig retning, hvilket stort set betyder at man sejle lige ud fra stranden, og ind igen, hvis man vil sejle halv-vind (hvad gamle redaktører gerne vil) og med sydlig vind, er der ikke noget særligt bølgesnavs heller.

Gik ud som den første, og der var ok vind, ind i mellem, var der god vind, men…

Jeg kunne sgutte får det til at spille rigtigt, bevares planeture ind i mellem, men ikke sådan ….ikke sådan…tja,- ikke sådan som det skulle være.
Ikke at jeg blev vred eller skuffet, bare konstaterende at det ikke spillede 100%.

Min venstre arm/skulder, hmm, jeg er hvad der på nudansk hedder udfordret…jeg har simpelhen ikke kræfter i den, og det gør tøseavs når jeg bruger den.
Det gjorde jeg selvfølgelig alligevel, er man jo nødt til, men bomninger fx. hvis jeg som normalt vil have bomhånden strakt, har jeg simpelthen ikke motorik/kræfter til at holde fast, og tabte riggen mere end to gang på det stunt.
Lærte dog efterhånden at holde bommen helt tæt til kroppen, og komme rundt den vej.

Vil tro at det bedst kan sammenlignes med en gravid chimpanse der spille stangtennis,- mystisk må det se ud, og sådan føles det i øvrigt også.

Jeg kæmpede med at komme i bagerste fodstrop, noget jeg normalt ikke har problemer med,- men for tiden….psykisk blokade vist…skal nu nok kommer.

Efter ca. en time på vandet valgte jeg at montere en rigtig finne, nu jeg alligevel sejlede på dybt vand,- ikke at det ændrede væsentligt,- jeg fik det ikke sådan rigtig til at spille, og de to gange jeg forsøgte med bagerste endte det med vandture, dog så belejligt at jeg kunne vandstarte uden problemer.

Det var en ualmindelig flot dag på vandet, varmt og god vind,- så derfor kæmpede jeg det bedste jeg kunne, men stadig har jeg noget at arbejde med.

Grundliggende er jeg udfordret af venstre skulder/arm. Forsøgte at lave stor bredde på trapezliner, så jeg har plads til at aflaste armen.

I morgen (hvor jeg også håber på surf) vil jeg tilpasse en ny finne, justere lidt på fodstopper, og dope mig endnu mere.
Men tak for idag, dejligt at være på vandet.

Og mange tak fordi I holder afstand,- sætter jeg stor pris på. 🙂

Afstand, Afstand, Afstand.
Som jeg har skrevet, så tilhører min husstand særligt sårbare i denne Coronatid. Jeg vil derfor indtrængende bede om,  at vi holder en sikkerhedsafstand på min. 5 meter altid. Helt bogstavligt, kan hjembringelse af vira have yderst alvorlige konsekvenser i min familie.

Share on Facebook

Tweet

Follow us