Ligeud-surfer
Ved I hvad?
Eller husker I på? At der findes en lille gruppe hemmelige surfere.
Det er de surfere jeg kalder ligeud-surfere.
Og det går de noget stille med, for det er jo næsten lige så slemt som at udtrykke at man faktisk godt kan lide kød, og man kører i en dieselbil….og er glad for det …uha uha
Når man tilfældigt kommer til at snakke om surf, og det er sådan set alt slags surf, så kommer spørgsmålet altid…nååå, jamen hvad sejler du så- wave, freestyle, race osv osv…..og så står man med blussende kinder og kigger ned i jorden, mens man forlegent skraber lidt i jorden og forsøger at skabe tid…….
Jo…jeg sejler sådan set mest ligeud bare…?
Nååå, lyder det empatisk fra spørgeren, du er lige startet?…….og nu bliver det rigtig pinligt…njo ….jeg har surfet i +20 år….
Og så står spørgeren normalt fuldstændig blank og blinker med øjnene, forsøgende at sluge meldingen.
Men jo, det er faktisk korrekt. Jeg er ligeud-surfer.
Eller det var jeg dengang jeg sejlede.
Pt er jeg på barsel med nye elev på redaktionen, og det betyder at jeg er hjemme hos ham på hverdage, og arbejder alle weekend, hvor så fruen har ansvaret.
Og jo, jeg glæder mig vildt til at komme ud på vandet igen.
Tilbage til lige-ud surf.
Det er faktisk korrekt, det er hvad jeg gør.
Starter inde fra spotttet sejler x-distance, forsøger at vende uden at skvatte i vandet (hvilket sjælden lykkes) og så tilbage, for at gentage, og gentage, og gentage.
Det er sgu da dødssygt?
Vil nogen nok påstå, for mig ikke.
Hvis jeg virkelig er i stødet, så kan jeg forsøgsvis prøve en jibe, dengang jeg sejlede slalom, men ikke hver gang, situationsbestemt.
Ved overgang til foil, som jeg nu udelukkende kegler rundt med, er min præference for ligeud, endnu mere udtalt.
Hvad i alt verden er der dog sjovt ved at sejle lige ud. Ikke sejle bølger, freestyle eller lækre moves.
Det er lidt svært at sætte ord på, men der er noget, og det kommer især til udtryk når man foiler.
Når jeg står i svæv, så bruger jeg min reptilhjerne til at downloade bevægelser, skifte stilling for at finde endnu bedre stance,- og,- nyder bare stilheden og det at være på vandet.
Foil giver (mig) noget helt specielt, det med at man kan beherske et board der kun er balanceret af en foil, det giver stor tilfredshed.
Jeg har ikke nødvendigvis behov for at lave jibes hvert 2 minut,- jeg vil hellere nyde at jeg har fundet det helt rigtige trim på lige den tur.
Ok, når vandet er varmere, så prøver jeg ind i mellem at jibe på foilen, dog uden held, og jeg sejler også selv om det blæser lidt mere, eller der er bølger.
Dog skal der ikke herske nogen tvivl om, at en session på fladt vand med en 7,0….det er i min verden fuldkommen genialt, og det jeg lever for.
Nu tror jeg snart at redaktions-eleven kan passe redaktionen kortvarigt, og det betyder forhåbentligt, at jeg snart kan komme på vandet igen.
Headerbillede: Foto: Stig Madsen. Pilot: Redaktør. 2018
Jamen, det er jo i virkeligheden dét man kalder freeride 🙂
Hvor er det godt at læse, hvor meget windsurfning kan give til alle og enhver. Det kan hurtigt gå grej og performers snopperi i det.
Tak for dit indlæg.
Vh. Fra en der ikke kan planjibe, men synes jeg har en fest på vandet..!
Enig. Det er en fed fornemmelse bare at sejle lige ud og finde den perfekte balance. Ren meditation. At leve i nuet med vandet/naturen er den skønneste oplevelse.