17 sekunder fra selvantændelse

Indrømmet, det er et stykke tid siden jeg har været på banen.
Beklager, men selv redaktører må ind i mellem arbejde.
Nu har jeg lidt tid i Bensens test-center igen, og det blev i dag testet.

Jedi og jeg aftalte via Surfspot Blå Flag, at det ville være betimeligt (herligt udtryk) at indfinde sig omkring kl 14.

Jedi riggede formula og 10m2.
Jeg F4 foilen, JP135 og 7,2.

Der var lovet 5-9ms, og umiddelbart så det ud til at passe.
Jeg overvejede om jeg skulle gå big med min 7,7, omvendt har jeg så mange gange stået overpowered, og det gad jeg ikke i dag.

Kan allerede nu afsløre at jeg fortrød bitterligt.

Med klaprende tænder, gik Jedi og jeg ud. Klaprende fordi vandet er fuc…. koldt og vi var begge i 2-3mm dragter. Startede med at tage en dukkert, og da nosserne således havde fundet sig godt til rette et eller andet sted i lysken, i hvert fald et varmt sted,- så futtede vi ud.
Jedi straks i planing, og det var han mere eller mindre resten af dagen…suk.
Det var jeg så ikke.

Der var vind.
Ingen tvivl herom, jeg formåede blot ikke at omsætte til nogen form for konstruktiv svæv, som i overhovedet ikke.

Jeg havde indledningsvis ændret en smule på mit setup, rykket mastefoden 11mm frem, ud fra en betragtning om det vandrette svæv jeg gerne ville have, samt ud fra en forventning om rigelig vind.
Efter at jeg havde pløjet rundt i 20 min, opgav jeg det setup, ind og flytte på mastefoden, og samtidig bommen lidt op.
Ud igen.
Trimmede det bedste jeg kunne med udhalstrimmet, nope- ….der var power i sejlet, jeg kunne blot ikke omsætte det til noget som helst.

Samtidig fræsede Jedi frem og tilbage, med kæmpe grin på fjæset og det lange hår flagrende…….jeg udtænkte mange gode måder at afliver Irere på kan jeg afsløre.

Endnu en tur ud og ind igen,- ingen ting der virkede, og ikke nok med det,- jeg VED at havde jeg taget min NP Glide foil havde jeg været lige i gumpen på ham grinebideren på formula.

Jeg var ikke ked, jeg var ikke frustreret, jeg var fucking rasende på foilen, på mig selv, på alt, og svor, at det var sidste gang jeg nogen sinde stod med det stykke umulige stykke carbon……sådan noget forp….. møj,- udtænkte mange gode måder at skille mig af med det,- simpelthen så rasende…
Vendte og sejlede ind for at opgive, næsten inde….hov kom der ikke lige bare to gram mere træk i sejlet,- bommede,- …jo…

Faldt af for vinden, pumpede som gal….forreste fod i stroppen,- mere pump….i trapez….Og SVÆV.

Tog lidt højde,- fandt en god stilling……og så……

Tja, svært at beskrive…lige pludselig, så passede det hele.
Stod fuldkommen i balance, strakte arme, godt tryk i trapezen, fladt board, og fuldkommen effortless svæv…og det gik (for mig) pænt hurtigt..

Lige pludselig bliver man fyldt af endorfiner, elsker verden,- ja selv Jedi selv om han planede rundt…lige pludselig glemmer man alt om at foilen for 30 sekunder var på vej i nærmeste container for gamle cykler….alt spiller…….og man husker lige pludselig hvorfor man bruger så mange timer på noget der driller så meget ind i mellem

Jeg sejlede vel 2-3 km ud i vigen,- i fuldkommen balance,- tror jeg rørte vandet et par gange,- ellers var det lige i skabet.

Vendte, og fik en rimelig tur ind, uden dog på samme niveau som turen ud.

Det er momenter som turen ud vi/jeg lever for, og trangen til gentagelser at man kæmper så meget med det.

Inden for 17 sekunder gik jeg fra fuldkommen nedsmelting,- tja nærmest selvantændelse,- til et stadie af ….nærmest lykke,. sådan  kan det også gå,- selv for gamle, gnavne, overvægtige, skeptiske redaktører

Har planer om en (forhåbentlig) gentagelse i morgen.
Følg med på Surfspot Blå Flag på FB.