Vind en vinge.
Jo, den er god nok.
Nu starter bensens.dk i samarbejde med Severne.dk en lille sommersjov konkurrence.
Den er udelukkende rettet mod ejere af Severne RedWing foils i DK.
Beklager, at jeg må starte med at begrænse konkurrencen, men jeg er pt. alene om at drive bensens.dk, idet redaktionseleven ikke rigtig er moden til at bidrage.
For at deltage i “Vind en Vinge” er følgende gældende:
Man kan KUN deltage med en standard RedWing foil.
Det vil sige en 1400cm2 frontvinge og en 350cm2 bagvinge
Og hvad kan man så vinde?
Jo Severne.dk har været i gemmerne, og fundet en sprit ny RedWing 1000cm2 frontvinge som vinderen af vores lille sommersjov modtager.
Værdi kr. 2895.
Konkurrencen slutter 31.august 2023, og derfor er det netop i den lette sommervind vi udfordres.
I øvrigt (og helt tilfældigt) sammenfaldende med det vindområde hvor netop foilen har sin styrke.
For at deltage, sender man en mail til bensens@gmail.com,- alternativt på messenger, med følgende oplysninger som er ufravigelige:
Navn.
Grej (ud over foilen)
Spot
Vindstyrke
Max speed
2 sekunder speed
Hvilken GPS.
Jeg skal også bede om helst en GPSfil, eller et billede af GPS.
Det er 2 sekunders speed, der er konkurrencen, men jo sjovt nok at kende max. speed på dagen også.
Efterhånden som info tikker ind på redaktionen, vil jeg offentliggøre data løbende.
Tak til Mikkel fra Severne.dk for straks at være med på ideen.
Og lad os så få noget sommerfræs.
HIT ME.
Håber I vil være med 😉
Super godt initiativ! Jeg har Garmins topmodel Fenix 7 med windsurfing program og har tracket mere end 4000 km på min Redwing. Jeg har aldrig oplevet unormale makshastighed. Garmin har mig bekendt ikke 2 sek hastighed og af den grund er jeg ekskluderet fra konkurrencen.
Jeg ved ikke hvor mange der har mulighed for at tracke 2 sek hastighed, men hvis Garmin ikke har denne funktion, så tror jeg ikke der er så mange der kan deltage og måske du bør overveje en regelændring?
Hejsa, og tak for kommentar.
Jeg har en Fenix 5 og her udlæser jeg uden problemer max og 2 sekunder. Det er fint blot at tage et billede af uret.
Benyt evt APP pro appen, giver direkte udlæsning i max, 2 sek og meget andet. (gratis)
https://apps.garmin.com/en-EN/apps/9567700b-6587-44be-9708-879bfc844791
2 sekunder speed ? Was ist das ?
Det er den fart man holder i 2 sekunder.
Normalt fremkommer disse data hos alle GPS, når man kigger ind i historik, eller uploader data.