web analytics
27. juli 2024
FoilSnak

Fralandsfoil

I forgårs og i går var der sejlads i Ebeltoft aka Surfers Paradise.
Lørdag var det kun mig der troede på det,- og for at gøre en lang historie kort,- ..de havde ret 😕

Jeg stod derude i brændende sol og 3 ms, kom aldrig i svæv, men havde egentlig en hyggelig session.

I går derimod, der var der vind,- 4-6ms, lokalt måske 8ms, og det tiltrak en del.
Selv om det var fralandsvind.

Fordelen, eller en af dem, er at man ikke er helt så udsat for den lidt stødende vind ved fralandsretninger, ligesom problemet med at holde højde ind, er mindre,- ikke at det noget bøvl for det er det jo, men ind kommer man.

Ca. kl 12 var vi en del der gik ud. Ebbe, Stig og jeg. Stony stødte til. Niels holdt surfcamp for sin datter, men kom også ud senere, og synes også jeg så Olav sidst på eftermiddagen.

Jeg har på det seneste øffet en del om, at jeg synes at Red Wing foilen er udsat for tang, eller at den har sværere ved at overvinde tangtråde på fuselagen. I hvert fald med mig som pilot.

Klart det er især i minimale forhold det er en udfordring, men det er jo også netop i disse forhold at foilen har sin berettigelse.

I går satte jeg min helt store bagvinge på, og kombinationen af den og frontvingen på 1400 cm2,- jamen så var der max power. Riggede min 7,5 Icarus, der i øvrigt har været dum et stykke tid. Brugte denne gang lidt ekstra tid på at trimme den rigtigt, og det hjalp.

Kom ud, og ganske rigtigt var der vind. I starten ingen problemer med at komme i svæv, og det var evident, at den større bagvinge havde mere power,-
I øvrigt benyttede jeg i går min Jp Hydrofoil 135,  Jeg synes at det board passer bedre til foilen. Har på fornemmelsen, at den lidt bredere røv på min Starboard, ikke er en gevinst når jeg står på siden af boardet.

Anyway.
Fik mange gode ture, og især i området omkring campingpladsen og ned til Surfklubben, var der fin vind,- det var her de 8ms nok lå.

Jeg var ubetinget Captain Slowspeed, som i ubetinget.
Ikke overraskende trods alt, dels er mit talent ikke eksisterende, dels…ok syg undskyldning, men dels er Red Wing foilen faktisk konstrueret til et fartområde fra 20-26km/t og her tøffede jeg rundt.

Lang den meste tid, forsøger jeg at stå rank og høj, og egentlig blot at nyde at være på vandet og kunne flyve, men henne hvor vinden var, kan man jo ikke lade være med lige at presse lidt.
Det vil sige at man (jeg) flytter foden fra foran bagerste fodstrop og ud på kanten. Det giver lidt mere power, men ikke så meget som man egentlig skulle tro. Det er ligesom foilen ikke kan lide at blive presset.
Dog stiger farten når man kommer i bagerste fodstrop, men over 30 km/t kunne jeg ikke komme i går.

Farten er ikke et issue for mig, men derfor kan det jo være sjovt nok at undersøge havd jeg og foilen kan.

De øvrige fløjtede forbi mig, og i lang mere svæv end jeg. Alle med racefoil og større sejl også.

Og. Stoney var ude i shorty og tophue,- da han missede et jibe…..tog en vandtur….ja hans hyl ifm kontakt med det iskolde vand ringer stadig i ørene….

Det var som det skulle være på en god surfdag. Det var SJAV.

Facebook Comments
Total Page Visits: 2296 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *