web analytics
5. november 2024
FoilSnakWindsurf

Store grin overalt

I går leverede Surfers Paradise virkelig.
Og det blev taget vel imod af østjyske surfere.

Sol og vind,- og Pinse,- det udviklede sig til en genial kombination.
Jeg talte på et tidspunkt +20 surfere på vigen, samt en flok fra Ebeltoft Windsurfklub, men kunne ikke se hvor mange.

Uanset hvad, rigtig mange på vandet, og herligt, herligt.

Vinden, og i øvrigt også prognosen, var svær at læse, men det hele mundede ud i NV (VNV) og ind i mellem ganske meget.

Der blev rigget meget forskelligt, fra 5.5- vist 9,0, finne og foil, kite og wings, det hele var der.

Jeg kom på stranden ca. kl. 11, og her blæste det ganske meget, så min 5,5 Icarus blev rigget. Nu vil jeg ikke citeres for at være glad for et pygmæsejl med RDM master, men faktisk har det sejl et meget stort spænd.

Meget vind, nogen bølger, så min Red Wing foil, iført stor frontvinge og stor bagvinge, blev monteret i min JP 135.

I modsætning alle andre, så kan jeg faktisk godt lide at sejle langsomt når der er piv på, formodentlig en kombination af alder, manglende talent og udtalt rædsel for fart….men det er for mig, genialt,  at man kan sejle lige så langsomt og holde øje med det hele, samtidig med at man benytter minimalt med kræfter.

Det var hvad jeg gik efter i dag, og det lykkedes i nogen udstrækning.

Vinden ikke specielt stabil, der var områder hvor der næsten ikke var vind, efterfulgt at steder med meget vind, og nogen steder ligefrem rigtig, rigtig meget vind.

Jeg tog ud, stillede jeg mig op, pumpede 3 gange, og var i svæv, havde fin tur ud mod Ahl, og toplækkert. Masser at aktivitet på vandet, sejlbåde, joller osv..
Tilsvarende god tur tilbage,

Lige inde, kort møde med Stig, lidt trim og ud igen.

Nu langt mere vind, men igen, med den Red Wing foil, så kan man sejle så langsomt, at man ikke engang er bange, jeg var faktisk ikke engang ræd.

Masser af vind nu, og jeg tog mig selv i at stå som en stenstøtte, vinden lidt agten fra, ingen tryk, og rank som en garder med fyldt blære, dvs man rører sig ikke unødigt.

Klart, hver gang jeg nyder mig selv, er overskudsagtig, og med stålfast blik, holder overblik, sker der noget.

Som nævnt den store frontvinge, og begrænsningen med den er, når der kommer ekstra pust,- så snubler den, fordi det ekstra tryk, ikke kan omsættes til fart, idet man i forvejen sejler max med foilen,- ok- det udmøntede sig i en motherfucker slammer ud over næsen på boardet, overliggende bøjet knasaksel, og ned at chekke fiskeyngel på bunden 10 meter fra boardet.
Der skete dog ikke noget, hverken med mig, eller grejet.
Men lidt en øjenåbner igen,- når det går for godt, er der noget galt.

I dag var langsom sejlads et aktivt tilvalg, og synes det er P…e sjovt at sejle med lille sejl i de forhold, men ok- står så også stille noget af tiden.

Jeg havde en genial dag på vigen, 1.5 time, og det er hvad jeg kan holde til pt.

Uanset hvor jeg kiggede, var der store grin, og tilfredshed med dagen.

Og.
Vi var så heldige at vores paparazzi var på spottet. Billeder her
Tak til Marianne.

Facebook Comments
Total Page Visits: 1026 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *