web analytics
22. oktober 2024
FoilSnaktræning

Muskler- input søges

Som mange vil vide, har jeg indledt et træningsforløb med YOU CAN DO-IT.

Formålet er/var egentlig vægttab kombineret med genoptræning af ryggen, der driller mig en del.

Pia har sammensat et træningsforløb, der har til hensigt at ændre den flotte Michelinmand til noget lidt mindre iøjnefaldende sådan rent fysisk.
Samt selvfølgelig, styrke rygmuskler og forbedre min motorik, der er meget, meget udfordret sådan smidighedsmæssigt.

Jeg har fået udvidet min ellers righoldige træningspakke med en del Yogaøvelser, der har til formål at gøre ryggen mere smidig, og allerede nu har det haft en forbedring,- faktisk har jeg færre rygsmerter nu.

Og så kom jeg til tænke lidt på.
Jeg har lyst til at udnytte den omfattende viden Pia (min træner) har om genopbyggelse af muskler og generel styrkelse af kroppens muskler.

Så hvis man nu tænker foil, hvilke muskelgrupper skal der så fokus på?

Her kommer jeg lidt til kort.

Ben, ja lidt, men lægge eller lår?
Ryg, ja, men hvilke muskelgrupper er de vigtige,- de store rygmuskler? Eller er det oppe i den øvre del af ryggen?
Skuldre?
Overarme? Umiddelbart synes jeg ikke det er vigtigt af hensyn til sejlads 🙂
Mavemuskler,- skal de have særlig fokus?

Nu vil nogen/mange sige jamen træn bare hele coren,- og det er selvfølgelig korrekt, men hvis jeg nu skal have fokus på udvalgte muskelgrupper, hvor skal jeg så fokusere?

Jeg er så priviligeret at jeg har en træner, jeg skal blot lede hende i den rigtige retning, og så kan hun med garanti udtænke nye pinsler for den fede redaktør.

Nogen input?

Facebook Comments
Total Page Visits: 1640 - Today Page Visits: 1

2 thoughts on “Muskler- input søges

  • Træn sangermusklen. Så kan du bedre skråle eder og forbandelser når en dårlig dag sam kvidre lystigt når alt spiller

    Besvar
    • Haha mr. Jones.

      Måske du kan give timer i jodlen, ved du jo øver på regelmæssigt niveau.

      Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *