Faldt i gryden.
Ikke med trylledrik desværre, men gryden med fedtceller, deller og alverdens ubehagligheder.
Ok, det kom ikke som en overraskelse.
Jeg syndede bevidst i går, og det kan jo i en travl hverdag være nødvendigt.
Det er første gange siden sidste år jeg rent faktisk har været på gale veje.
Årsag:
BetteOrken, som nu fremover nok må betegnes Orken (min datter) er blevet kandidat fra Universitet, og det skulle selvfølgelig fejres.
Den bette famile var derfor på restaurent i går aftes,- 9 serveringer og vin og sprit ad libitum.
Jeg forsøgte at kombineret foderbesøg med lavt kalorieindtag, men svært, dog drak jeg kun 1,- ET sølle glas hvidvin, for første gang i år i øvrigt.
På vægten i dag, blev jeg selvfølgelig straffet.
Faktisk har hele ugen været hård,- mega meget arbejde, meget, meget lidt søvn, stres og bøvl,- og det slider.
Jeg kan dog kigge Pia direkte i øjnene, og meddele, NEJ, jeg har ikke syndet en eneste gang, og trods lange, lange dage, har jeg ikke spist forkert eller for meget. (udover self fredag aften)
Men, min krop kan simpelthen ikke finde ud af det,- og et eller andet sted, så går (min teori) kroppen i forsvarsposition…NIX makker, de fedtceller du har på vomme,n og i dine manboobs- dem slipper jeg bare ikke.
Resultat: +1 kg mere end i mandags. Det er selvfølgelig noget &%€#”, men sådan er det.
Jeg har prøvet det før, og ved at jeg ind i mellem rammer muren.
Sådan kcaloriemæssigt ligger jeg på 1400-1600 om dagen, så på et tidspunkt må der jo ske noget igen.
Det var en buddy på FB der skrev til mig, i en god opmuntring,- pænt af dig Kasper, men jeg er ikke demotiveret,- jeg er TOPmotiveret for jeg er i en konkurrence, og jeg har en solid backup i Pia fra You Can Do-it,- der lige kan dreje mig en ny retning når jeg piver.
Det er jo således, at gnavne, gamle mænd, måske i særdeleshed redaktører, stod først i uddeling af fedtceller,- men så sandelig også i stædighed,- tag ikke fejl i det.
Udfordringen er dog, at mr. Jones tilhører samme konstruktion, og ingen af os har tænkt os at opgive.
Ham der Hansi Hinterseer aka Jones, har jo fundet vejen til vægttab,- Joodling og træningsprogram fra de Østriske alper er hans løsning, og det virker for ham.
I øvrigt.
Det med at tage en snydedag,- jeg er vist ikke den eneste.
En af redaktionens trofaste kilder, sendte mig denne.
Ligner i mistænkelig grad YOU CAN DO-IT mobilen udenfor BurgerKing?
Forskellen er nok at Pia træner så meget, at hun kan tage en snyde dag,- det kan jeg indlysende ikke.
Klart, jeg sætter mig ikke kun tilbage og flæber over modgang, ..ud over at skrive her, så fræsede jeg ned i motionscenteret i dag.
25km på motionscykel, efterfulgt 1km på crosstrainer, lidt vægte og sluttede af med 1 km på løbebånd.
Og det med løb, er første gang jeg forsigtigt forsøger det, ikke så godt for ryggen, men oplever forbedring på den front i det mindste.
Og så var jeg færdig. Som fuldkommen færdig.
Fruen og Orken anser mig for skudt i roen, som fuldkommen skudt.
Men…jeg har jo en konkurrence med mr. Jones….remember….og han fører….STORT.