Mageligheden overtager.
Grundet Corona, er jeg pt. hjemsendt fra job.
Sådan er manges virkelighed, det kan vi ikke ændre på.
De seneste 6 mrd har jeg grundet rygskade, trænet meget intensivt i center, træningsessions på 5-6 gange om ugen.
Det har ikke været lige sjovt det hele, som i starten slet ikke sjovt, men efterhånden som man opnår resultater og delmål, så bliver det en naturlig del af ens hverdag.
I december kontraherede jeg med Pia fra You can do-it, for at målrette min træning endnu mere, samt for at optimere træningen ift windsurf, samt for at minimere skader på den ellers perfekte mumie-krop jeg har.
Det gik rigtig godt, opbyggede muskelmasse, trænede målrettet, tæt fulgt at Pia.
Så kom Corona.
Alt lukkede ned, incl. mulighed for besøg i træningcenter.
Jeg skulle herefter overgå til selvtræning.
I starten gik det helt fint, begyndte at løbe lidt, hvad jeg ellers hader, og fandt nogen gamle håndvægte frem som jeg har viftet lidt med.
Syntes egentlig at det gik rimeligt.
Min selvtræning inkluderede en del træningsøvelser som Pia har udtænkt.
Det lykkedes mig at opstarte windsurf igen, dette udelukkende grundet den hårde træning, og den tilpassede øvelsesmængde udarbejdet af You can do-it.
Jeg har været en del på vandet. 10 gange siden 31 marts, og har efterhånden fået genetableret følingen med det.
Og som stor gevinst, kan jeg sagtens mærke, vil endda påstå, markant mærke, at jeg har en forbedret fysisk formåen.
Kan pumpe grejet mere, generel håndtering lettere, kan sejle længere session,- egentlig at det kun varigheden af min doping (piller) forud for en session der stopper mig.
Alt sammen en gevinst af min træningsindsats, og de mange, mange timer jeg har svedt og bøvset i centeret.
I midlertid finder jeg det sværere og sværere at motivere mig selv til selvtræning.
Hver morgen ligge løbetøjet og kigger ondt på mig, når jeg går forbi udenfor, ligger håndvægte, og på min trappe sidder min elastikker til skuldertræning.
Det er ikke sådan at jeg slet ikke træner, men intervaller bliver mindre og mindre effektive, kortere varighed og der går længere og længere tid imellem.
Det er mega dumt ja, og især når jeg nu kan se effekten af min træning,- alligevel så går det langsomt ned ad bakke med selvtræningen. Og i øvrigt opad med vægten,- hamsterkinderne er ved at ligne de gammelkendte, og livremmen bliver spændt ud.
Man skulle tro, at alt mit surf ville holde vægten nede, og musklerne på plads, det er desværre ikke nok, eller kombinationen af magelighed, og en generel stor appetit spiller ind.
Nu tror jeg bestemt ikke jeg er eneste i samme situation, og jeg vil vædde med, at personlige trænere som Pia og motionscentre generelt, vil blive løbet over ende når der åbnes,- jeg vil i hvert fald være een af dem.
Men indtil da, må man jo forsøge at selvtræne i den udstrækning man overhovedet kan,- min udfordring ligger altså i cardio,- jeg hader at løbe, men omvendt kan jeg godt indse at jeg er nødt til at gøre noget.
Lige nu kigger jeg på mit løbetøj, det ligger fint og urørt, måske det ikke opdager hvis jeg istedet lusker en tur med hunden…..
Fuck, jeg må tage mig sammen,- noget skal der altså ske.
Hmm, et par timer efter at jeg skrev ovennævnte blog, sms´jeg faktisk med Pia fra You can do-it, og enden på det blev at jeg futtede 4 km, så helt fortabt er jeg dog ikke…Men tak for opsangen begge.
/Bensen
Hørt Henrik. Tak fordi du stemmer i jeg har også forsøgt at få ham ud af Comfort zone ved at indføre konkurrenceelement – idet jeg selv løber 3-4 gange om ugen – ca kl 06 og jeg undlader aldrig at informere om dagens tur. Men han feder den, gør han. Let R…. BENSEN. Spild nu ikke din flotte indsats i foråret på magelighed