web analytics

3 mand. 3 slammere.

En hel del havde opsnuset at Blå Flag var et af stederne der indbød til action i dag.

Der var lovet 7-11 ms hele dagen, og der var der også. Ind i mellem mere 11 ms end 7.

En del havde fundet til spottet, Birger, Jedi, Stig, Simon bla, samt en del fætre jeg ikke kender, og et par kitere også.
Med andre ord, en god forsamling.

Stig, Simon og jeg på foil, resten på gammeldags grej.
Og det er vist ikke nogen hemmelighed, at de med de gamle grej stod med lange nosser meget at tiden, og øffede over ustabil vind, for lidt vind, for meget vind,- osv osv…

Vi tre på foil, vi havde simpelthen en fest.
Personligt havde jeg en top 5 dag i dag, super, super god, og super hård.

En årsag til at den var hård, kan dog være, at jeg i går løb 6 km efterfulgt af 4 km kajak, for lige at teste skulder og form. Dette efter sparring med min personlige træner, der ikke er tilfreds med at jeg lader stå til, motionsmæssigt 🙂

Tilbage til foil.
Jeg gik ud med 5,5 og Gliden, Stig med 6,6 og AFS, Simon på 7´ ish og Super Cruiseren.
Og vi havde alle held med det.

Aldrig havde jeg i min vildeste fantasi, forestillet mig, at jeg ville blive så glad for at anvende et pygmæsejl på 5,5, men det er jeg faktisk.

Da jeg kom på spottet målte jeg som max 20 knob, og derfor var der i min verden ingen tvivl om, at der skulle rigges småt.
I øvrigt har jeg nu ved flere lejligheder konstateret, at Wind Gliden virker rigtig fint med de små klude.

Det var nu slet ikke så let at sejle på foil i dag, der var faktisk noget sø, og ind i mellem også en del vind, så det var med tungen lige i munden og altid fokus på de næste 3 bølger, for at holde svævet optimalt ift bølger der kom.
I sådanne forhold, er det næsten uundgåeligt at man tager nogen vandgange, eller for vores vedkommende, deciderede foil slammere.

Nu skriver jeg i indledningen 3 mand, 3 slammere.

Det er ikke helt korrekt, idet jeg personligt tog 3 gode, herunder en virkelig ond.
Så Stig tage en også, og Simon påstod at han også havde taget en, tror dog det var for at få taleret i gruppen foilere 🙂

Nej. I sådanne forhold kan det ikke undgås at man vælter ind i mellem, og sådan er det, de onde slammere er en risko man tager når man forsøger at give gas i bølgerne.

Den ondeste jeg tog…kom i medløbende sø, og meget vind, forholdsvis høj sø, i begge fodstropper, og fremadlænet for at holde boardet nede,- så kom der et pust, og jeg lettede bogstaveligt talt ud af vandet, nåede lige at tænke, fuck…..der er langt ned…så tog næsen af boardet vandet, og jeg lavede det ondeste slyngstyrt til dags dato, føj for den, og ikke ligefrem befordrende for ryggen skal jeg hilse at sige.

Jeg så også Stig lave styrt i medløbende sø også, og forestiller mig at det var således Simon også fik afprøvet sin manddom på foil.

Jeg syntes det var svært, det var udfordrende, og det var barnagtigt, hylende morsomt.
En af de bedste dage ever med foil. Intet mindre.

Og så sidder jeg i dette øjeblik, og drikker lidt rødvin, for første gang i en uge, og er mega selvfed.

Hvis jeg tænker tilbage til slutningen af august 2019, hvor jeg næsten ikke kunne komme ud af køjen, eller rent fysisk være i stand til at gå…jamen så er der godt nok sket noget.

Belønningen for alle de sure timer i centeret, opmuntringen fra Pia fra You can do-it, alle øvelserne, sveden og smerten,- jamen det  glemmes,  når man sidder som nu, kigger  ud på vandet og drikker vin, efter en absolut KANON dag, jamen, jeg kan næsten ikke forestille mig bedre udkomme at al træningen.

Fokus gennem 8 måneder har være at kunne windsurfe/foile igen, og når det så lykkes,- jamen det er ubeskriveligt dejligt.

Små 23 km i udfordrende forhold blev det til i dag. Jeg synes godkendt.

Facebook Comments
Total Page Visits: 776 - Today Page Visits: 3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *