Grænser og pædagogik
Allerførst.
Jeg har her på siden en del nye hundelæsere, der ikke nødvendigvis kender tonen, eller de skæve vinkler som er et særkende hos redaktionen.
Sådan kort fortalt, skal ikke alt tages for pålydende, primære mål med (i hvert fald hundeblogs) er underholdning.
Redaktøren (dvs mig) og redaktionseleven, dvs Skipper, er på ophold i den fremskudte redaktion, beliggende i Ebeltoft.
Redaktionen har kort til vandet, masser af spændende stier, mulvarpeskud, og en førstesal med en trappe.
I øvrigt også en terrasse med et par eller 3 meter ned.
Nysgerrige hunde (Læs eleven) kunne nok smyge sig ud i mellem afspærring, så jeg har opsat et trådhegn så det ikke kan ske.
Som videndeling kan jeg oplyse, at montering af samme, ved hjælp af plastikstrips, som enhåndsbetjent opgave,- den anden hånd blev benyttet til at holde den meget, meget interesserede elev væk,- er IKKE nogen let opgave.
Ja faktisk vil nogen måske påstå, at monteringen lader en del tilbage 🙂
Anyway, det virker, og vapsen kan ikke falde ud.
Det der med at lade Skipper opleve verden, gøre sine egne erfaringer, kvaje sig og lære af det,- bringer mig til næste overvejelse.
Vi havde for et par dage siden besøg af en pædagog, en kvindelig pædagog endda, der arbejder i en børnehave.
Lidt snak om forskellen mellem små børn og hvalpe, afbrudt af høje hyl og passende eder, når eleven kedede sig, eller skulle undersøge nye grænser…til eksempel, hvordan en pædagog smager, og om der er forskel på lyde/eder/hylen når man bider i henholdsvis højre el venstre tå…..
Min tilgang til opdragelse af hvalp, er i nogen grad ,- ok ifølge min frue,- udtalt grad, at lave vovsen gøre sine egne erfaringer, og primært ved nærdødsoplevelser at gribe ind….
Karin, pædagogen var voldsom forarget, og forstod slet ikke tankegangen, hun tilhører den der bastante kvindelinje, der ikke tillader ungerne at slå sig, eller skvatte…..at lade børn kravle i træer indgår ikke i hendes verdensorden.
Jeg underholdt i øvrigt med, at som helt små drenge blev min bror hentet ned fra et træ, fordi han var kravlet så højt op at han ikke kunne finde ned….
Som jeg vist har nævnt nogen gange, oplever jeg Skipper som en noget fremmelig herre, og det blev i dag understreget.
Jeg havde glemt noget på første sal, og gik op for at hente det.
Vendte mig om, skvattede over en uldtot der stod lige bag mig.
Jeps,- 9 uger gammel har han udtænkt hvordan man går op ad trappen.
Inden jeg får alle pædagoger på nakken, kvindelige, intetkøn og mænd, vil jeg skynde mig at nævne, at der er monteret et gitter så han ikke kan tage den på snotten ned ad trappen.
Men jo, jeg er ikke tilhænger af Curling-hvalpe- og han får lov til at undersøge meget, hvilket ikke må forveksles med manglende grænser.
Mine grænser blot lidt mere vide end fruens blandt andet.
Skipper er så småt begyndt sit arbejde på windsurfredaktionen,- i øvrigt et af de steder der er grænser.
Han tester her holdbarhed af en neopren surfsko.
Øh, alt det andet du lader Skipper lærer er efter min mening ok. MEN du skal sørme være glad for at curling pedagogerne eller dyreværnet ikke er bevist om “ duften “ fra surf-sutter.
Haha, ja. Point taken.