web analytics
4. oktober 2024
FoilSnak

Go´dag, men udfordret

Trods  mange arbejdsopgaver hjemme, en have der skriger, en frue ditto over samme, stak jeg af fra hjemmet.
Endda uden redaktionseleven der måtte blive hjemme, grundet opereret pote.

Fruen trods alt ikke helt utilfreds, for jeg havde efter køretøjet en trailer, indeholdende seneste gevinst til sommerhuset.
Imidlertid var genstanden af en udformning, så jeg måtte have assistance til at få den op på første sal.

Jeg har lidt dårlig samvittighed overfor Stig, for vi aftalte surf i dag omkring middag, og henkastet nævnte jeg, om han kunne afsætte 2 min til at hjælpe med at få ny sofa på første sal,- ja da sagde han…

Vi mødtes kl 11 i mit sommerhus, og fik forholdsvis let…forholdsvis… når to ældre, i god foderstand, alfahanner skal samarbejde,- men det lykkedes.
Dernæst stod aftalen på surf.

Vinden viste sig af være noget mere Ø end SØ ved Blå Flag, og det betyder, at den er mere sideshore, men også lidt mere stødende.

Ned på spottet,- tænke tænke…vinden var lovet forholdsvis svag i starten, og så over eftermiddagen tiltagende til noget 7-12ms når bedst.

Min indskrumpede ammehjerne, udtænkte et NP 6,2 som løsningen,  tilsat Red Wingfoil med frontvinge 1400 cm2.

Efter at jeg gennem længere tid havde forsøgt at få en 460 mast til at passe i et sejl der skal rigges med 430 mast, kom jeg til den konklusion, at vinden var tiltaget allerede, så hev min Icarsu 5.5 frem

Min tilrigning i dag, gik fuldkommen op i hat og briller, 8 mrd væk fra surf kan godt mærkes.

Helt basale samlinger af bom omkring mast gik i kage, nedhal, bomlængde, montering af skruer i foil..you name it,- alt drillede….men faktisk er jeg stolt, for jeg blev slet ikke gal…nød nok i virkeligheden det ualmindelige flotte vejr i Ebeltoft.

At iføre mig dragt, var en kamp uden lige, og må vel bide i det sure æble, og anskaffe en større- den stammede alle de forkert steder, og var så stram, at en hver tanke om at strandstarte blev skudt ned…enten var dragten for stram, alternativt kunne jeg ikke løfte benet nok, idet knæet ramte min dunk, og kunne ikke komme højt nok…suk suk

Vi kom ud, strålende sol…sejlede lidt, og kom i svæv. Stig på racegrej, jeg på pensionistfoil…, dvs en langsom, og udramatisk foil.

Det varede lidt, men efterhånden kom muskelhukommelsen til live,- og faktisk sejlede jeg hele dagen uden en eneste vandgang.
I starten havde jeg primært svært ved at finde en stance, hvor forreste ben ikke øjeblikkelig truede med at gå i krampe,- men efterhånden fik jeg styr på det.

Som nævnt, og som forventet, så noget ustabil vind. Ikke så meget i retning, men i styrke,- vil tro de svingede fra 3 til 11/12 ms, men rigtig sejlstr og var næsten ikke bange i dag…

Den røde pensionist (Red Wing foilen) er utrolig godmodig og tilgivende, så lille sejl og stor frontvinge,- er bare lækkert.
Olav og Jeddi kom også til, og lignede at de havde en fest også.

Fin start på sæsonen synes jeg.

Photo: Stig Madsen

Facebook Comments
Total Page Visits: 1444 - Today Page Visits: 3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *