Tog mødommen
Jeps, så tog jeg mødommen på endnu et nyt sejl.
Dvs, jeg har kun prøverigget det i haven.
Jeg har købt et Speedster 7,7 (igen) denne gang 2022 og nyt.
Og hvorfor så det?
Dels har jeg bræget højt og ofte over at jeg ikke er interesseret i fart (hvad jeg fastholder) dels har jeg erklæret bundløs kærlighed til mine Icarus.
Og Icarus er gode sejl, og de kan noget helt specielt i let vind, som jeg ikke har opnået med andre sejl.
Sagen er nok i virkeligheden, at redaktøren er rastløs, og når jeg kigger i min trailer, er der slet ikke noget nyt derinde,- nope, jeg har ikke købt noget som helst over vinteren…suk.
Som nogen vil huske, havde vi sidste efterår en bette konkurrence for ejere af den røde Severnefoil (Red Wing)
Og udkomme heraf, var at der er betydeligt mere fart i den foil, end hvad jeg lige havde opdaget.
Jeg har for et par år siden ejet et andet Speedster sejl, også 7,7, men kom til at sælge det…når jeg sejlede med det sejl, var det helt andre hastigheder jeg opnåede, dog på min F4 foil.
Nu kunne det jo være sjovt at teste lidt med et andet sejl, og det bliver så Speedster.
Jeg har sikkert skrevet noget om sejlet før, men det er jo et slags racesejl uden cambers…og uden cambers er jo noget underligt noget. Især når man som jeg er stor fortaler for cambers.
Omvendt er jeg også fortaler for Plug&Play, og det burde et no-cam sejl jo give.
Rulle det ud, mose masten op, på med bommen og afsted…hvor svært kan det være?
Fucking møgsvært er det %€#”…
For som alle ved, tager det uendelig tid at få masten igennem det jomfruagtige forlig, når der ikke er cambers,- i hvert fald de første 10 gange,,- dette var så også den direkte årsag til, at jeg prøveriggede i haven.
Rulle sejlet ud, finde den rigtige mast,- jeg har i øvrigt altid godt kunne lide NP carbonmaster- de er lækre,- anyway, så begyndte kampen.
Den fede redaktør pustede, asede, bandende, forbande, svedte, skubbede og nedsmeltede, stærkt opmuntret af redaktionseleven,- der nu er 2års elev i øvrigt….
Kampsvedende, arrig og grøn af nyslået græs lykkedes projektet…masten kom i top.
Næste udfordring var at tilpasse bommen. Jeg har en bom udelukkende til det sejl, men skulle afpasse bomhovedet…behøver jeg nævne det…kæmpede, skreg, moslede og bandede…men det lykkedes.
Så skulle jeg finde reserve udhalsruller i traileren, og efter at havde tømt den til de sidst rester,- blandt andet dukkede en nyt NP 7,2 sejl op, vidste jeg ikke jeg havde,- fandt jeg ruller..monteret og klar.
Sejlet står sådan set ok, men med mit gammelmandssyn, er det ikke muligt at vurdere om det var trimmet helt rigtigt,- og så skal det jo også lige strække sig lidt.
Riggede af- redaktionseleven var udmattet af seancen, og faldet i søvn under traileren dog.
Og så kom jeg lige i tanke om, er der ikke noget om, at der følger udhalsruller med til NP sejl?
Fandt sejlposen, og jo, disse her.
Kan godt samle dem- men det giver slet ikke mening med de modhager…hvordan F……. virker det, nogen der har forklaringen, så hører jeg meget gerne.
Uanset hvad, så glæder jeg mig til at prøve sejlet på vandet..måske i morgen.