Det skal (altså) være sjav.
Lidt som opfølgning på det skriv jeg lavede i går omkring at tulle rundt på foilen.
Gav en hel del reaktioner, og tak for det, ligeledes måtte jeg igang med at forklare nogen af alle mine norske og svenske læsere ( tæt på 50% af mine besøgende faktisk) hvad det betyder at tulle rundt 🙂
I mit job er jeg nødt til at fremstå 100% koncenteret og alvorlig, fokuseret og seriøs,- det gælder nok langt de fleste job, og desværre ikke så meget plads til det spontane og at lege.
Det får jeg så til gengæld afløb for når jeg surfer.
Lige fra dag et, har jeg på min blogs altid haft mantraet,- Det skal være sjav.
Og det er der normalt også 96% af tiden, men i lighed med øvrige der surfer, så opleves der også modgang, skader, uheld, dumme situationer, konflikter osv. Det hører jo med til at leve.
Fokus på at lege, og turde dumme sig, og ikke mindst, stå ved at man er et fjols til at surfe, dummernakke til at foile og klods til at jibe.
Jeg har aldrig nogen sinde forsøgt at udgive mig for at kunne surfe eller foile, men jeg har i 20 år derimod forsøgt at skildre, at selv om man har motorik som en havenisse af beton, talent som Eddie the eagle (engelsk skihopper) ja, så kan man godt have en fest med det man laver.
I +20 år har jeg været en del af det surffællesskab der er i østjylland, og det gælder sådan set både kitere og windsurfere, og fælles for det hele er jo viljen til at lege, og for de fleste også, modet til at dumme sig.
Jeg skrev i går at vi (vi = nogen af de faste foilere) jeg omgås, tuller rundt i en lille rosenrød boble, uden at rigtig blive bedre, eller egentlig have noget specielt stort ønske herom,- så er det selvfølgelig en sandhed med modifikationer.
Selvfølgelig vil vi gerne blive bedre, og det bliver vi jo også, men på vores måde, små skridt, ikke giga hop, dertil har vi for travlt med at nyde at foile.
Vi skal ikke nå noget specielt, vi har ingen planer om at stille op i mesterskaber, vi vil simpelthen blot have det sjovt.
Det kan bestå af stor mængde praktiske jokes, som vores skøre hjelme, eller som når Jedi lige pludselig sidder midt i det hele og fisker efter hornfisk,- når Cykelhandleren og jeg bruger 10 min på at jorde hinanden før vi går på vandet,- når Stig og jeg presser hinanden ud på foils, i vind vi egentlig ikke har lyst til, men så opdager,- hov det gik jo alligevel.
For mig, har windsurf altid været et sted, hvor jeg kunne være mig selv, uden at tænke på andet end nuet, og hvordan jeg så får trimmet det sejl…sparke dæk.
Man kan være surfer på rigtig mange måder, og i virkeligheden: hvornår er man en rigtig surfer?
En rigtig kiter?
En rigtig foiler?
Og hvem bestemmer det?
Jeg hygger mig i selskab med ligesindende, ligesom jeg hygger mig med de små blogs jeg nu på 21ende år kører.
Hvis jeg ikke syntes det var SJAV, spillede jeg nok golf eller gik til aftenskole i finere fransk vindrikning.
