web analytics

Altid overpowered?

I dag havde Stig, Simon, Jedi og jeg besluttet at vi fortjente at komme på vandet.

Rigtig god foilvejrudsigt, 6 ms fra NV,- hvilket i Ebeltoft Vig, er ensbetydende med lidt ustabil vind, men fladt vand, og herlige ture over mod Ahl.

Jedi, valgte i dag at hive en gammel snabelsko og et virkelig retrosejl ud af surf-van´n , men fik rigget det, kender ikke antal liter på det gamle JP board, men den Diablo han riggede var noget 9, 3 agtigt,- han nævnte noget om en plan, men….tænkte jeg ikke så meget over.

Simon, Stig og jeg er jo faldet for foil, så der blev efter lidt rådsslagning rigget, 6,o- 6,4, og det passede 90 % af tiden i dag, så det var jo herligt.

Jeg havde i dag ikke mindre end to kameraer monteret,- et GoPro på hjelmen, og et Garmin Virb 30 i masten, og det viste sig heldigt.

Da vi var færdige med at rigge til, og fik slæbt grejet ned til stranden, var det (selvfølgelig) blæst op.

Jeg er efterhånden ved at være træt af det her, drømmer om en stille foildag på fladt vand sammen med gode venner, og i stedet bliver det atter en dag med overlevelse derude, endnu en dag med overpowerede forhold.

Og sådan blev det.

Tøffe ud hvor vi med sikkerhed ikke går på grund, falde af for vinden,- hugge i trapez, slå den obligatoriske fis, forreste strop, og så …upsada…..

Jeg stod og tænkte på, at enten er jeg blevet imun, bedre,- eller blot accepteret at sådan er forholdene for tiden, under alle omstændigheder er jeg blevet god (synes jeg selv) til at finde en højde i svæv, og låse højde, og så gør det sådan set ikke så meget om der kommer et pust.
Stille og rolig foiling,- nyder at hænge til tørre i forholdsvis kontrollerede forhold.

Lukker en del ud, men kan faktisk på kamera se, at det ikke er helt så meget som jeg selv troede, never mind, bare det virker.

Og, det er altså så meget lettere at sejle overpowered med foil end med gammeldags grej, og langt mindre frygtindgydende.

Vi havde en mega sjov dag, og højdepunktet:

Jeg kommer tøffende,- ser lidt længere ude at Stig forsøger at komme i svæv,- og ser at Jedi er væltet og sidder på sit board, ….nu kommer der lidt vind, så jeg begynder tæt på Jedi at pumpe, WHAT,– hvad laver han nu, ham den skøre Irer?

Fan… om han ikke sidder midt i det hele og fisker efter Hornfisk,- jeg knækkede sammen af grin, og tæt på at ryge i baljen af grin.

De er skøre de Irer, det er de bare…funny.

Nå, ok han fangede ikke noget, men streetcredit for forsøget. Det har jeg aldrig set før.

Mega god dag i dag, sejlede 20 km, og havde en fest, hvilket også var tilfældet for de to øvrige på foils.

Grin eller lad være,- jeg synes blot at den Glide Windfoil virker rigtig godt, især i meget vind, når man står med bagerste fod lige foran stroppen,- betyder i hvert fald at det virker for mig, og det er jo det væsentligste.

En af turene ind, var jeg i bagerste fodstrop også,- rigtig god vind,- måske 11 ms i stødende, og tog lidt højde, men forsøgt at begrænse det, egentlig gik det ok,- men lige pludselig tog fanden ved kareten, og foilen slap grebet med mega styrt til følge.
Heldigvis uden skade på grej eller pilot, men kameraet døde vist delvist.

Muligt at det er tøset at sejle overpowered uden at være i bagerste fodstrop, men omvendt, hvis det virker for mig,- så er det vel ok.

Og de Irer,- de er altså specielle.

Regner med at jeg får bixet noget video sammen af dagen, stay tuned.

Facebook Comments
Total Page Visits: 553 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *