Dales: Det er dem der er så vilde?
Var ude med Balroggen (Skipper) i går.
Hundekoldt, så forsynet med hue, hansker og fuld vinteroutfit.
På turen rundt mødte jeg så en dame jeg ikke kendte, men hun ville så gerne hilse på Balroggen.
Som altid, når det sker, indleder jeg med en advarsel om, at han godt kan finde på at nappe lidt i ærmer, nu han har lejligheden,- ligesom jeg anbefaler, at man viser ham sin hånd nedefra og op, istedet som så mange gør, hånden oppefra.
Det sidste, det med at hånden kommer oppefra, stimulerer hans ønske om at hoppe op, og er ret uheldigt.
Både hvis man er glad for sin jakke, men også fordi vi træner rigtigt meget i, IKKE at hoppe op af nogen eller noget.
Jeg fik sådan lidt styr på min Dale, og han forholdt sig forholdsvis roligt mens vi lige snakkede, men blev da mere og mere urolig…..Damen skulle også lige vide hvad det var for en blandingshund jeg havde- jeg oplyste så, at der var tale om Terriernes konge, nemlig en Airedale…Nåååå ja, dem kendte hun egentlig godt , sagde hun- det er dem der er så vilde og umulige at opdrage?
Og bedste som jeg skulle til at skyde den påstand ned,- gad Balroggen tydeligvis ikke høre mere på fruentimmeret, og hoppede op ad ryggen på mig, huggede min hue, og stak af…..Mit svar? Nogen af dem..nogen af dem, kan være lidt svære at tæmme. 😳
Det virker som om, at der for tiden begynder at opstå en smule forståelse for nødvendigheden af, at han må tilpasse sig visse normer, ligesom der er regler der er ufravigelige hos os.
Dette er ikke det samme som at han altid respekterer dette,- men vi fornemmer en vis genkendelse hos ham.
Hans modtagelighed for træning, og opdragelse, svinger meget.
Nogen dage kan jeg øve mange øvelser med ham, andre gider han bare slet ikke.
Det må jeg jo leve med, og huske på, at bag de 32 kg muskler og pels, findes en lille dreng, der grundlæggende ikke vil være underlagt andet end sine instinkter.
En anden Airedale ejer jeg kender, har netop fået en hvalp på små 4 mrd,- den bider slet ikke, og har åbenbart aldrig haft lyst hertil.
Min Balrog bider stadig, og lever tilsyneladende for at komme til at nappe i en finger, par bukser, dyr jakke, robotstøvsuger, og andre, for ham, fuldkommen legitime bytteobjekter.
Jeg har en lille mistanke om, at hans opvækst som eneste han, og et moderdyr der ikke rigtigt gad hvalpene, kan have formet ham derhen.
Det kan jeg så ikke bruge til noget som helst, men ind i mellem, når han for 765 gang i dag har bidt mig, så har man behov for en årsag.
Skal understrege at han ikke bider hårdt, men dog så hårdt at man får blå mærker.
Men han er også en lille dreng, der mange gange om dagen skal forbi og klappes og nusses.
Ligesom han meget ofte kravler op til mig.
Jeg er lidt i tvivl om der er fordi han vil udtrykke dominans,- eller om det er fordi han vil snakkes med- anyway, det ender altid med at han gumler lidt i mig.
Og så får han flipture ind i mellem, dvs at 32kg hund høvler rundt i huset med et eller andet. Han har en fest, jeg har en oprydning.
Og det er ikke fordi han ikke er stimuleret, luftet eller trænet, men nok mest fordi han kan?
De der Dales,- de er så vilde….?
Og til nye læsere,- jeg har levet med Airedales i +50 år, så jeg kender racen rigtig godt faktisk.
Insta: #SKIPTHEDALE
Så forskellige i temperament, de kan være! Vi har en dreng på næsten 5, og han er det mest forsigtige væsen (omplaceret to gange), så jeg forsøger faktisk, at træne bare en smule aggressivitet med lidt trækkeleg, men så snart, man trækker lidt igen, så giver han høfligt slip og lader mig vinde… Den gyldne middelvej kan indimellem være svær at finde!
Men hvor han er en flot fyr, din Balrog og hvor ser det hyggeligt ud i den lænestol 🙂
Takker. Jeg har kendt en Airedale, i øvrigt også omplaceret, der havde samme adfærd.
Han plejede at begynde en hver henvendelse til sine mennesker med et “undskyld” udtryk- han var herligt, og jeg har passet ham sammen med mine hunde ved flere lejligheder.