Træning: Rollemodel?
Ja altså ikke mig,- som i overhovedet ikke.
Normalt kommer jeg i centeret på hverdage, og kender de fleste nisser der er der samtidig med mig selv, ikke nødvendigvis kender, men genkender, og for mig selv, har jeg jo givet dem øgenavne:
Ham i det sort tøj.
Ham der aldrig vasker sig
Hende der bruger perfume, men ikke vand
Ham der aldrig tørrer maskiner af, og osv osv.
I midlertid er det sjældent, at jeg opsøger torturcenteret i weekends, dels fordi jeg holder fri,- som i, bruger weekenden på at indtage nok kcalorier i form af foder og alkohol, således at jeg med sikkerhed, i forbindelse med bestigning af vægten mandag, får dårlig samvittighed, og derfor er motiveret til at træne en uge mere,- smart ikke?
Anyway.
Lørdag eftermiddag, var jeg alligevel så bekymret over kalorieindtag, at jeg mødte op i centeret.
Og kunne overraskende iagttage, at der ikke var så fyldt som vanligt, samt at det var nye mennesker jeg aldrig havde set.
Iført mit næste rene træningstøj, luntede jeg hen til min Crosstrainer i bagerste del af lokalet, passerede en kvinde på ca 45 beskæftiget, eller i hvert fald positioneret ved kabeltårnet.
Og for nu at være politisk korrekt, så er det rigtig fint at hun var kommet i centeret, og det vil helt sikkert komme hende til gavn….meeen,- hun skal nok komme rigtig meget, for der var tale om en frue på den anden side af 160 kg.
Og da hun havde valgt at iføre sig helt stramme træningsbukser, samt helt, helt tætsiddende lycra overdel, var man ikke et øjeblik i tvivl om, hvorledes vægten var fordelt hos hende.
Jeg besteg min motionsanordning, satte lidt musik i ørene, ikke så højt, og begyndte at træde.
Og selv om Bruce brølede at han var born in USA, så blev han overdøvet af vrede brøl fra kabeltårnet, hvor bemeldte frue nu var i gang med at hive i en vægt.
Hun havde en ganske speciel teknik må jeg sige,- første stod hun og kiggede på håndtaget, så begyndte hun at brøle, hvorefter hun tog fat med en hånd, og med hele kroppen trak i vægten.
Et par forskræmte ungersvende, smed deres håndvægte af forbavselse, og jeg sprang et par trin over på crosseren.
Efter to gentagelser (2) brølede hun af, vraltede hen til en bænk og og hev telefonen frem, det sidste er ganske normalt, man tager et sæt, og så pause 1-3min.
Ungersvende genoptog bicepstræning, og jeg tørrede sved af snuden, og trampede videre,….. dog kom der nye brøl fra den nordlige del af centeret, nu viste det sig, at fruen var i telefonisk kontakt med nogen, muligvis manden, i hvert fald fik vedkommende en fornuftig højlydt overhaling, årsagen er mig ubekendt, men downloadede da enkelte gode vendinger til kommende brug.
Fruen var i øvrigt ganske rød i hovedet nu, og en anelse forpustet.
Den ene af gutterne, gik forsigtigt hen mod kabeltårnet, i den naive tro, at fruen var færdig med træning her, han greb håndtaget…vores frue, kiggede op, stoppede talestrømmen, kiggede bare på den unge mand- der nu også var rød i bærret, men af anden årsag,- han slap lige så stille håndtaget og luskede af med nedslået blik og ørene lagt tilbage.
Fruen genoptog træningen, akkurat som beskrevet.
Hvor jeg stod på min Crosstrainer, kunne jeg ikke rigtig kigge andre steder hen, end hvor hun arbejde, men hun ignorerede mig heldigvis.
Spørgsmålet er så:
Når en person åbenlyst benytter maskiner/vægte forkert,- bør man så venligt, informere vedkommende herom, og evt vise rigtig anvendelse?
Og hvem tør?
Og når nogen blokerer en maskine i længere tid,- jeg var på crosseren i 40 min, og hun benyttede stadig kabeltårnet,- hvad gør man så?
