FoilSalg

Tager afsked med Naish én

Selv om det strider mod mine inderste ønsker, så har jeg for meget grej.
Eller rettere.

Jeg har for mange foils og foildele.

Uanset hvor gerne jeg ville beholde min Naish foil, giver det ikke mening at den ligger ensom i min garage, når andre lige så godt kunne lege med den.

Naishfoilen er den foil der overbeviste mig om, at jeg havde en fremtid som foiler.
Jeg startede ud på en Horue tingest, der mest af alt forsøgte at tage livet af mig, så fik jeg den lyserøde NP foil, og der kom mere styr på tingene.
Den blev efterfulgt af Naish foilen, og lige pludselig faldt tingene på plads for mig.

Formodentlig er jeg for gammel, skrøbelig, motorisk ustabil til at lære at beherske de virkelig hardcore foils, men det behøver man heldigvis heller ikke.

Freesail foils er sagen. Naish og NP Gliden er eksempel herpå, ligesom Supercruiseren fra Starboard er.

Helt konkret giver Naish ro. Den accellerer lige så langsomt op til svæv, er yderst stabil i længderetningen, og man skal gøre sig umage for at vælte sideværts,- kan man selvfølgelig godt.

Naishfoilen betød, at jeg stadig er foiler. Når man som jeg har langsom indlæring, så er den sagen.
En genial begynderfoil.

Den kommer som udgangspunkt med en 60 cm mast, men hurtigt tilkøbte jeg en 90 cm mast, og det var en virkelig gevinst.
Med den lange mast svæver man ubesværet over bølgerne, og opnår den der rolige og bløde gang der er særegen for foiloplevelsen.

Jeg har gennem årene skrevet rigtig meget om netop denne foil, ligsom der ligger et antal videoer på youtube.

Foil, taske, 2 master, deeptuttle-converter og opbevaringskasse sælges for kr. 6000.

 

Skal du igang med foil her til foråret, og vil du undgå de værste slammere, så er det foilen du skal prøve.

Facebook Comments
Total Page Visits: 2846 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *