Behøver ej pumpe
Endelig foilvejr her i det østjyske.
Stig, Jedi (wannabe foiler, ved det bare ikke) og redaktøren havde sat hinanden stævne i dag.
Vanlige spot, dvs Blå Flag Ebeltoft, også verdenskendt som Surfers Paradise.
Det der med tidspunkt, viste sig så udfordrende. Egentlig havde vi aftalt kl. 13.
Jedi, der af uransagelige årsager, stadig holder fast i fortiden, meldte at han ville ud kl 12 med gammeldags grej.
Jeg var egentlig klar, men blev så indkaldt til online møde, så kom først dalrende kl. 14.
Stig og jeg hurtig klar på foil, jeg riggede pygmæsejlet på 5,5 og vanlig foiludrustning, Stig på 6.6 vist og tilsvarende.
Der var ganske fornuftig vind, eller som jeg sagde til Stig,- vi behøver nok ikke pumpe for at komme igang,- dette var han enig i.
Ud og forbi 3 revle,- stige op på boardet, hugge i trapez, slippe en vind, glide i forreste fodstrop, falde af for vinden…og BANG,- vi var afsted.
Og jeg havde en fest.
Vi var heldige da vi gik ud. Vinden drejede lidt mere i NV. Betyder at den bliver mere ustabil, jeps, men også at bølgerne lægger sig.
Som altid i den retning, vindbælter med meget vind, og bælter med mindre.
En del vind, som noget 8-10 ms, så meget af tiden ikke i bagerste fodstrop, alligevel kan jeg sagtens opretholde stabile svæv over bølgerne, og så i øvrigt Stig benytte samme teknik.
Vigtigst må jo være at det virker for os, og det er AFGJORT tilfældet.
Min gode ven fra Norge, Øyvind, lavede lige 299 jibes sidst han var ude,- jamen, så man jo hellere forsøge at jibe lidt.
Ebeltoft Sejlklub har været så venlige at anbringe en kapsejladsbøje ca. 1 km ude fra Blå Flag, og den benyttede jeg som mærke.
Øyvind jibede 299 gange,- jeg forsøgte 9, og med de 7 uden vandgang, resten….mislykkedes blot…dog uden at ryge i potten. Men om ikke andet, så prøvede jeg.
Den sidste var særlig god, kom fisende, ramte et vindbælte, med meget vind. prøvede alligevel, det gik sådan set rigtig godt indtil jeg fik vinden ind bagfra, og overvejede at flippe sejlet, …så fes boardet til månen og jeg til bundplanter og krebseyngel ….men prøvede, og det tæller også.
Nævnte før, at jeg noget af tiden sejler med bagerste fod plantet foran bagerste fodstrop,- det gør jeg nu ikke altid.
Havde efter en tur langt ud i vigen, ville lige se om en surfer der gik ud fra Ebeltoft Surfklub ville leget (ville han ikke) en rigtig god, og spændende tur hjem.
Rendte ind i et vindbælte med masser af vind, som i ….masser af vind.
Hm, jeg må hellere komme i bagerste fodstrop her,-…fino, og ….jeg må hellere flyve lidt lavt her…..fino….og nå nu kommer der et pust ….tager lidt ekstra højde her….nå et pust mere, jamen tager da også lidt højde her…nå mere vind tager også mere højde, og sgu da også her….endte med at jeg havde kurs over mod Cykelhandlerens spot….sjovt, spændende og udfordrende…og vidste hele tiden, at jeg blot behøvede at hoppe ud af bagerste strop, så kunne jeg styre direkte mod mit homespot uden at lægge et tynd spor i våddragten 😳
Fortsatte dog, man skal jo teste sig selv lidt, og sidste foildag i lang tid.
Kort og godt.
Muligt at NV i Ebeltoft er stødende,- det er HERREfedt at foile i,- intet mindre.
Faktisk havde både Stig og jeg en konge dag.
Som Stig tørt konstaterede da vi gik ind….”som du sagde,- vi behøvede ikke at pumpe”
1,5 time så er ryggen mør og jeg måtte stoppe. Stig tog 30 min ekstra.
Afrigning i internationalt selskab.
En tysker (ny som foiler) en forfrossen nordmand på rulleski,- en forvirret Irer der ikke ved at han snart er foiler, og en fynbo + en østjyde…foil bringer nationerne sammen 🙂
Der var en windsurfer der drillede mig med, at jeg ikke kan bære grejet op af vandet,- jo kan jeg godt, men ikke altid ryggen synes det er en god ide.
Tak for en god dag til alle.