FoilSnak

Runs in Rain

Redaktionen har haft et par dage off fra surf.
Og helt ærligt, dagen i dag, lignede heller ikke rigtig noget der kunne trække.
Regn i forskellige mængder, 4-9ms, dårlig sigt og 15 grader.

Det gider jo ingen når det skal være sommer, og sidst man var ude, var det iført solcreme, shorty og solbriller.

Udvekslede gidelser med Stig….heller ikke vild motivation, men dog klar..hvis ellers jeg var klar.

Kl. 1310 kontakt til Stig,- er der vind.
Han var nede at måle ved stranden, og meddelte 4-5ms…hm.
Det trak op med sorte skyer over vigen, og YR øffede om flere byger, nogen endda kraftige.

Enden på det hele blev, at Stig og jeg aftalte at give det et skud.
Simultant gik vi ud. Jeg fra Blå Flag, han fra Campingpladsen,- 5oo meter længere nede.

Jeg riggede endnu engang min Icarus 7,5 og denne gang med anden mast, idet den normale…er eksploderet.
Riggede lidt forsigtigt ift nedhal, men eller alt andet på mål.

Og rykkede endnu en gang på mastefodsplacering. Og stadig rykkes den agterover. 0.5 cm af gangen ca.

Ud, pumpe i svæv og afsted. Og som jeg sluttede sidst, så føles stance og det hele bedre og bedre.
Anelse mere stabile svæv, men vigtigst af alt,- mindre bagfodspres, højere svæv.

Stig og jeg mødtes midt på vigen, og kiggede på en front der bevægede sig mod os…nå, det var det der foileri, så afsted igen…og så kom regnen…og skal love for der kom vand.

Ikke sådan noget stille sommerregn, nej, …det hamrede ned,- Stig der var 60 meter væk forsvandt i disen, og bølger blev slået fuldkommen ned.
Jeg havde på forventet risiko om regn, monteret en kasket med lang skygge…det gav bonus nu. Skyggen holdt det meste vand væk fra øjnene, men det var unægtelig noget af en oplevelse at foile en sommerdag, med sigt på 40 meter og uden at kunne læse vind, eller vindretning, men herrefedt faktisk.

Og dagen endte i øvrigt i en top 3 dag over bedste foildage…ever.

Regnen drev langsomt over, jeg var inde at flytte mere på mastefod og bomhøjde, og hver gang med god respons.
Vinden lidt op og ned, men kunne faktisk svæve hele tiden. Nogen gange skulle man bare holde fast og tage højde, andre gang måtte jeg virkelig pumpe for at komme i svæv,- men alligevel—gude forhold.

Og utroligt at måtte sige det.
Vi snakker 15 grader. Øsende regn, sort og overskyet…alligevel…kæft en god dag.

Og utroligt nok.
Redaktøren der er ualmindelig kuldeskær, var iført 5mm vinterdragt- og svedte ikke engang, omvendt frøs jeg heller ikke…

Alligevel…kongedag…kongedag.
Tak til Bigfin for vand og foto.

Hvem er klar i morgen?

Facebook Comments
Total Page Visits: 928 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *