FoilSnak

Projekt Patrik

Som det sikkert erindres (huskes,  når det oversættes til den yngre genration) så har jeg også et Patrik foilboard liggende.

I dag var turen kommet til lidt TLC til det.
Hev det ud i haven, og sammenlignede lidt med mit trofaste JP Hydrofoil 135 carbon.

Min JP er et ualmindelig godt og velfungerende allround foilboard, og jeg benytter næsten altid det til sammenligninger, netop fordi det er så gennemkneppet af mig gennem mange år, og jeg kender det virkelige godt.

Ved sammenligning mellem de to boards kom der følgende observationer:

Patrik Foil Ride 145/ JP 135 Hydrofoil

Ved ikke om det er udtryk for udvikling, men JP´en ser jo lidt bedaget ud ift den firkantede Patrik.
Patrik: 209 cm X 85 cm og 145 liter
JP:       215cm   x 86  cm og 135 liter
Ud over at Patrik er mere firkantet, minder mål en del om hinanden.
Men Cut-outs,- her er MARKANT forskel
Patrik betydelig bredere agter
I tidligere indlæg henviste jeg til de utallige fodstrop indstillinger.
Men der er faktisk flere.
Længde på masteboksen.Patrik 19cm.
Samme mål på JP er 16cm.

Selvfølgelig er der andre forskelle, men lige de der sprang mest i øjenene.

Boardet vejer virkelig ikke meget. Og er meget lettere end min JP, men og ak,- dels er der våde fodstropper på min JP, dels har den sikkert gennem årene slugt vand,- jeg har ikke nogen vægt her på testcenteret 😎 , men selv efter montering af fodstropper på Patrik var der meget forskel.
Patrik har 10 liter mere i volumen,- disse findes ved lidt tykkere mavse og nok en lille smule i stævnen, men ikke markant som fx. Starboard foilX,- der var en buttet tingest.

Jeg har jo nævnt fodstropper og placering, mange indstillinger osv osv.
Derfor målte jeg simpelthen placering af fodstropper på JPén,- og monterede tilsvarende på Patrik.

Der er absolut INGEN garanti for at det er klogt, eller passer,- men et sted skal man jo begynde.


Fodstropper af almindelig god kvalitet.
Foilboksen er stærk, ingen tvivl om det.

Monterede F4 foilen i boksen (er ikke skruet fast) blot til test.

Læg lige mærke til det gule stk tape,- dette flugter med bunden på JPén når spændt fast, og giver den rake jeg ønsker.
Ikke helt sikkert på at samme gør sig gældende her,- endelig mål kommer senere, men tydligt at kisten i Patrik er jomfruelig, hvilket ikke kan påstås gør sig gældende i JPén.

Intet slør i Patrik.

Glæder mig til at teste.

Facebook Comments
Total Page Visits: 2996 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *