Nocam sail?
Der blev jeg fanget med bukserne om hælene.
For et par dage siden skrev jeg lidt om at jeg manglede et slalomsejl. Har fået så mange henvendelser omkring et sådant, og tak for det.
Da jeg skrev slalom sejl, henviste jeg til 3 forskellige som jeg umiddelbart havde i tankerne.
Gun Vector
Loft Swichblade
NP V8
Alle i str 7,7 el 7,8.
En ven kontaktede mig i går, ehh, du skriver at du af hensyn til ryggen, ønsker et lidt mindre slalomsejl? Hvorfor så vælge et cambersejl, der altid er lidt tungere, lidt mere bøvlet at trække op af vandet, lidt sværere at håndtere når man sejler?
Øhhhh, tja, og ehh…..
Sagen er jo den, at jeg i de seneste 15 år ikke har sejlet med noget der ikke som minimum har haft 2 cambers,- og derfor har jeg ikke skænket det en tanke,- sejl i min verden er sejl med cambers.
Blev da lidt nysgerrig, for kan da være at min ven havde en pointe,- jeg var virkelig på dybt vand her.
Nu tager jeg afsæt i de tre mærker jeg har nævnt, dvs. GUN, Loft og NeilPryde, og det er udelukkende fordi jeg har master der passer hertil. Andre sejlbrands kan være lige så gode- ikke aktuelt lige nu.
Jeg faldt over et forholdsvis nyt sejl hos NeilPryde,- Speedster. Dette er, som jeg forstår det ved læsning og søgning på nettet, udviklet i nært samarbejde med Sebastian Kornum, og ud fra diverse test jeg har læst, ganske hurtigt og let håndterbart.
Hvis jeg nu tager afsæt i dette no-cam sejl str 7,7 model 2020
Og sammenligner med de andre cam-sejls.
*Gunsail oplyser ikke vægt på sejl, men fandt en test fra 2019 der opgiver vægt
Se nu begynder der at vise sig et billede.
Speedster med laveste vægt 4,78 kg og Swichblade med højeste 6,11 kg.
Eller, tungeste sejl ca. 20% tungere end det letteste uden cambers.
Jeg er helt med på at jeg sammenligner tomater med æbler, men alligevel. Og da jeg netop havde overvejelser om de nævnte sejl, vil denne forskel bestemt indgå i mine fremtidige spekulationer.
Jeg ved absolut INTET om no-cam sejl, men det kan så være at jeg skal bruge vinteren til at blive opdateret herpå, altid lækkert med ny viden jo.