FoilSnakWindsurf

It´s a race

Når to sejldrevne fartøjer stævner i samme retning,- så er det race.

Sådan er det bare.
Og det gælder i særdelseshed blandt windsurfere af alle slags.
Nogen vil indrømme det, ja enkelt fastholder faktisk at det slet ikke interesserer …BAVL.

Men man kan jo race på mange måder, og nu forholder jeg mig til alt der sker på vandet- BORTSET fra egentlig kapsejlads,- der jo har helt andre aftalte spilleregler.

Nu er jeg jo kendt som den sløveste nisse på vandet, og den alle benytter som bøje,- fint nok, og har jeg gennem mange år accepteret,-  men selv om man ved at man er langsom, så kan man jo godt indgå i en slags race…

Når vi er mange der går ud, og den ene racefoil efter den anden vises frem på stranden, så ved jeg jo godt hvem der er target for deres jibes og jagter,- jeps den fede redaktør på den røde pensionist med gammelmandssejlet. Godt så.

Meen, det betyder jo ikke nødvendigvis, at man ikke vil stritte lidt imod,- eller gøre det lidt bøvlet for de jagtende skrapsakker…vel.

Man kan jo fx komme til at gå så højt, at de må ind over lavt vand for at komme forbi….selvfølgelig helt tænkt situation…men det kunne jo forekomme….for nogen.

Eller man kan sejle ud hvor der er meget vind, vel vidende, at man selv til en start er underpowered, og de skrappe allerede ved start er overpowered….når de så kommer ud til området med meget vind, så passer det til mit setup, men de må kæmpe,- man kan måske sige at den langsomme sejler på den vis ophæver de fordele racesejlerne til en start havde….og ja, jeg ved godt at racesejl kan arbejde i meget vind, og langt bedre end gammelfarsejl, dog har str på sejlet stadig en betydning.

Ovennævnte er i øvrigt ikke gældende kun for foil,- nope, alle med sejl der sejler i samme retning er i race…sådan er det jo bare.

Er det ikke træls altid at være den langsomme på vandet?
Jo kan man jo mene, men omvendt er det jo direkte valg- grejet afspejler jo hvad man vil, og ønsker.

Det betyder ikke at man ikke kan have det sjovt, og man kan jo altid race lidt mod en sup eller to :-), dem kan jeg som regel passere trods alt,- som regel.

Skal dog også huske at få nævnt, at jeg har racet rigtig meget før i tiden, (læg mærke til at jeg ikke nævner noget om at sejle hurtigt)
I mange år racede Cykelhandleren og jeg mod hinanden, især dengang man sejlede på formulaboards,- vi kunne ligge 4 meter fra hinanden over hele vigen i Ebeltoft, og havde uendelige kappestrider.

På foil, som jeg primært benytter (når jeg sejler) er grejet ved at være så forskelligt, at det er sjældent at man møder ligesindende, sådan grejmæssigt altså.

Langt de fleste der har overlevet de obligatoriske slamstyrt og boardnæseknusende oplevelser på begyndergrej, skifter hurtigt til racesegmentet….

Vil da ikke afvise at det kan ske for mig, men indtil videre er jeg fint tilfreds med at presse racefoilerne til at passere mig på uheldige steder, eller i kamp med ekstra vind…og så længe jeg har det sjovt med det så…..

Og,- skrapsakkerne kan jo bare lade være med at jagte mig…meeeeeen……:-)

Facebook Comments
Total Page Visits: 382 - Today Page Visits: 9

2 thoughts on “It´s a race

  • So much truth. So many windsurfers swear that they don’t want to race but if you are beside them, you can see them start to pull in harder with the back hand.

    My worst is when the wind dies and I’m overtaken by an Optimist dinghy.

    Besvar
  • Æv. Troede at jeg var den eneste, der havde overhalet en SUP.

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *