Foretrækker fladt farvand
Tja, så må bensens.dk igen til kamp.
Til kamp for glæden ved at sejle i fladt vand.
Det gælder for mig sådan set både om det er gammeldags eller foil.
Oprindelig var glæden ved fladtvandssejlads en kombination af slidte knæ, samt det forhold, at der hvor jeg lærte at windsurfe,- dvs ved Åkrogen i Århus, er der næsten altid fralandsvind, og dermed fladt vand.
Senere fik jeg slidte knæ, og meget hurtigt måtte jeg indse, at sejle mindre bølger og chops simpelthen var no-go for mig.
Men hold da op hvor har jeg haft mange gode sessions på de lokale spots, og i fladt vand.
Overgangen til foil, har i den grad udvidet det vindue hvori jeg kan surfe/foile, idet vind over ca. 8ms før tiden i pålandsvind var grænsen for hvad jeg kunne holde til.
Med foil, og evnen til at svæve over det meste har det ændret sig.
Stadigvæk, en dag med helt fladt vand,- mums det er det bedste jeg ved.
Her i Surfers Paradise (Ebeltoft) kan det faktisk lade sig gøre med pålandsvind samtidig.
Når vi har vinden i S, er der lige akkurat læ for bølgerne, men vinden kommer fint ind, og så har man fuldkommen geniale forhold til foil.
Stabil vind og ingen bølger,- love it.
Årsagen til, at jeg nu skriver om fladt vand, er den måske generelle holdning til, at det kun er i bølger det er sjovt.
På diverse fora bliver det nærmest nedgjort, hvis en stakkels surfer skulle formaste sig til at skrive at han/hun går efter fladt vand.
Så indrømmet, det er mit absolutte foretrukne,- og kan jeg komme til det, vil jeg altid vælge at sejle i det flade vand.
Senest havde Stig og jeg en kongesession her.
Fralandsvind. JA
Stødende. JA
Men med foil, får man lige pludselig nogen muligheder som jeg ikke synes man ellers har haft,- eller i hvert fald mere begrænset…..vi har den der unikke mulighed for at gå gigantisk højde, så man kan tillade sig at fyre den af langt ud i vigen, vel vidende at uanset næsten hvad, så kan man gå højde ind igen, uden problemer.
Det der med at man kommer svævende, ser at 300 meter længere henne ligger der rigtig meget vind,- forreste hånd lige så langsomt lidt frem mod bommen, lukkemusklen chekkes, trapezlinen strammes op…..BANG man rammer det, og får et skud adrenalin foræret….kæft det er fedt…kæft det er vanedannende…..kæft det vil jeg have mere af..
Ovennævnte er også svar på et tilbagevendende spørgsmål jeg får ofte.
Mine foretrukne konditioner er foil med en 7,2 og 5-8ms fladt vand…..konge i min verden,- og ved I hvad?
Det er jeg ikke engang flov over!!
Med godt 30 år på bagen (ofte bogstaveligt talt) som windsurfer, har jeg redet bølgen, med det uundgåelige og stærkt frarådelige spring, direkte fra færge til sinker.
Fladt vand var kun for begyndere og jo videre, jo bedre. 4 meter bølger i Hanstholm på lånt gear! No fear!
Men set i bakspejlet nok ikke så mange rigtig gode dage på vandet…..
Da sønnike skulle introduceres for verdens bedre sport (!!!!!!) var noget mere opdrift end den ellers enorme Freestyle 110 l /6,2 kombi nødvendig og første Formula røg i bussen. Kun af nødvendighed, forstås!
Men pludselig mange flere dage på vandet og mulighed for tur sejlads (eks flere Venø rundt, hvor knægten tog 10. klasse og smug trænede og tævede farmand i næste års rundt)
Så kom en årrække med ret hardcore slalom grej, trim og teknik nørderi (slutter aldrig) og fra lidt mindre boards er normen nu lidt større boards og sejl men meget mere stabilitet og vind område.
Foil? Ja, helt sikkert, men sq lidt tungt Asset komme i gang med.
Og wingfoil? Tror jeg tager mig en leverpostej mad og tænker over det…..
Bussen er spækket med alt fra 80 til 160 liter, 3,2 til 10 m2 og finner og foil fra 10 til 110 cm og tid på vandet som aldrig før
Super indspark, tak for det Michael.
/Bensen