Foil-jibe #3: Cojones
Belært af henvendelser fra sidste session, eller/og mangel på opdatering, kommer her skyndsomt seneste oplevelser.
Allerførst.
Hvis der noget man som ikke udlært i jibe, IKKE ønsker at høre, så er det en skapsak der fortæller, NEJ,- kan du ikke jibe,- og så underholder om, hvor god han er til det.
Det er fuldkommen NO- GO!!, og jeg blev pænt pissed over det.
Ok, forud var gået 40 min, hvor min bom ikke ville samarbejde, og den var inde over småt brændbart, destruktion under autocamper og legetøj til Balroggen.
Med meget møje og besvær, fik jeg den til at samarbejde, tak til Stig, der lige havde det rigtige værktøj i situationen.
Ovenpå den noget begrænsede succes i går, trængte jeg (vi) til noget mere vind.
Det kom så.
Vi riggede 6,2, og jeg så frem til det mindre sejl og kortere bom.
Og der var vind til 6,2, endda så man ind i mellem lige måtte stramme ringmusklen, og finde de hvide knoer frem.
I dag var jeg langt det meste af dagen fuld powered op, eller det var jeg hele tiden, undtaget når jeg havde fucket et eller andet, og skulle bruge tid til at tænke over, hvorfor det gik galt.
Som tidligere beskrevet har jeg den dårlig halse (side) der er min stb side, og en decideret ringe side, det er så bb.
For ikke at komplicere tingene unødigt, har jeg besluttet, at hver gang jeg vender på min dårlige side, så skal jeg forøge et jibe.
Og det holdt jeg faktisk- selv om jeg var powered meget op i dag.
Første forsøg, havde remsen i baghovedet,- kom hamrende (så meget som jeg nu kan)…kiggede på vandet, kiggede på vindstriber, kiggede på helbredsforsikring…man skal godt nok sluge nogen kameler, når man fuld powered op, lige pludselig skal læne sig til den forkerte side, mens man fægter med et bagben, strækker en hånd, viser de hvide tænder, og det lækre hår…eller for at sige det som det opfattes af mig……
Når man kommer i fuld firspring, så skal der sgu cojones til, og de er måske større end dem jeg har.
Anyway,- nu har jeg jo besluttet at jeg vil give det et skud,- indledte forsøget, og kom halvvejs rundt, så ramte jeg vandet, men kom dog i fodstroppen…..og, og slet ikke uvæsentligt,- overlevede.
Andet forsøg.
Sammen tilgang, denne gang mere ned i benene,- der i min alder knirker højlydt, fik bagerste ben godt til den fjerneste side, kom rundt, men ramte igen vandet………i forbindelse hermed, kom jeg muligvis til at udtrykke min utilfredshed med projektet i så højlydte vendinger, at de værste speltmødre fortrak med deres poder inde fra stranden.
3 forsøg,- nu virkelig powered godt op, forsøgte at huske alt hvad surfnaboen har indpodet mig, ned i knæ, ud af trapez, bagerste fod….læne ind i svinget….bed en stille bøn, og heldigvis huske på, at datteren er god mod dyr hvis det går helt galt,- holde trykket på bagfoden….flytte foden fra fodstroppen til midt på, ny fod i stroppen, svirpe sejlet, smile med dee hvide tænder…..90%rundt nu,- kæft det er godt det her…nej det er det så ikke, og opgav….OG DET var en fejl, for i modsætning til, hvad jeg antog, var jeg ikke droppet ned, men stadig i svæv,- havde jeg bare fortsat og skøde ind, havde min første foiljibe været i skabet, og jeg kunne trække mig tilbage for i år.
De næste 2 forsøg gik så fuldkommen i kluddermor, og gider ikke beskrive.
Patagoniadragten.: I dag holdt den så op med at virke, og jeg havde allerde på stranden store røde udslet…det er så fedt…NOT.
