Balroggen: Rolig familiehund?
For 5 mrd. siden tilmeldte jeg mig et onlinekursus for at nå ny inspiration til håndtering af Balroggen.
Bevares det har da givet lidt, men jeg har også frameldt mig igen, idet målet for adfærd, ikke var hvad jeg ønskede med en Airedale.
Selvfølgelig, vil vi gerne alle have det, der beskrives som en rolig familiehund, omvendt er jeg afgjort modstander af en underdanig og uselvstændig hund, der passivt venter på hvad dens mennesker ønsker.
Ikke at jeg for alvor rigtigt tror på, at det kan opnås med en Balrog i huset, omvendt en smule roligere adfærd gjorde ikke noget.
Som bekendt blev Balroggen kastreret for 3 mrd siden, og effekten må formodes fuld nu.
Efter seneste blogs, har jeg modtaget rigtig mange henvendelser omkring hvordan det nu går, samt en del faktisk, der også har foretaget samme indgreb på deres Dale og ca. samme alder.
Der er sket rigtig, rigtig meget, og langt det meste positivt.
Men hvis man tror at Balroggen nu er et lille, afdæmpet væsen, der ligger i sin kurv og venter på en lejlighed til at vise hvor velopdragen og nuttet han er,- så…..ja så er man fuldkommen og aldeles forkert på den.
Og heldigvis for det.
Balroggen/Skipper,- har aldrig været agressiv, og det er han heller ikke nu.
Det er jo svært at sætte ord på, men hans stressniveau er langt mindre nu, han komme lige så hurtigt op i hypergear som tidligere, men det virker som om han lettere falder ned.
Han får stadig vilde flipture, han bider stadig, og han mener stadig, at han bør ligge i sofaer osv…
Ift gåture har det været en kæmpe gevinst,- han er faldet meget ned og er lettere at gå med,- dette kombineret med en Halti line (en grime mod trækkeri) har været helt genialt, og med den monteret, kan jeg gå med ham med to fingre på linen..men han er ikke dummere end..lige så snart jeg monterer den anderledes, eller forsøger uden den, trækker han som en løbsk damptromle ned af Funder bakker..
Det er aldrig ham der starter med at gø af andre hunde, men hvis det begynder, kan han godt fortælle dem hvem der bestemmer. Jeg har endnu ikke hørt han knurre af mennesker eller dyr, men han kan sagtens knurre hvis han hører noget udenfor.
Han er blevet mere vagtsom, dvs han gør´ langt mere af lyde, og det kan være noget anstrengende,- det er en bivirkning af kastrationen.
Aldersmæssigt (han er nu 15mrd) er han i den alder, at han kan finde på at stå lige foran os og gø, udelukkende for at få opmærksomhed (hvad han så ikke får)
Her i ferien har vi haft datteren på besøg,- tidligere af Balroggen udnævnt til træl.
Hun bor ikke hjemme normalt, hvilket måske er årsagen til hans fuldkommen og betingelsesløse kærlighed til hende. Dette omsættes i spring fra to meter afstand over sofaer og sofabord for at lande på hende…og hilser hende meget, og længe med tænderne.
Og nej. Bideriet er ikke stoppet, det bedste er, at han ikke har hvalpetænder, og derfor ikke kan bide os til blods længere.
Vi er dog kommet så langt, at jeg nu ind i mellem, kan tumle lidt med ham, hvilket jeg fuldkommen har undladt tidligere, idet han blev for vild og ikke kunne falde ned igen.
Vi træner, og det vil han gerne, ud over at gå tur, så er spor lige ham. Sikker på, at hvis narko lugtede af bacon, ville politiet have en virkelig god kandidat som narkohund.
Alt i alt.
Det har været en GIGA gevinst at få han kastreret, både for ham, men også for os.
