Bad stance.
Efter en dag, eller faktisk flere, hvor jeg stort set har ligget på ryggen fordi samme legemsdel havde besluttet at afbryde en hver form for samarbejde med resten underkroppen, vågnede jeg op, og kunne igen både gå på trapper og lufte hund.
Det skulle selvfølgelig fejres, og bedste vis er jo en tur på foilen 🙂
Stig og jeg aftalte at give det et skud over middag. Vejrudsigten var i bedste fald fesen, men måske, måske….
Riggede min Loft 7,6 og Glidefoilen som så ofte før, tilsat min JP Hydrofoil 135…det sidste formodentlig det bedste foilboard der findes til allround foiling..
Jeg havde lovet fruen, at jeg seriøst ville passe på i dag, og hun er ellers ikke pivet på mine vegne 🙂 , men i max 5ms er der grænser for hvor galt det kan gå.
Gik ud, og brugte nogen tid på at finde vind.
Stig ville bruge lidt tid på at skrue nye fodstropper på et board, så han kom lidt senere, dog mødtes vi ved kapsejladsbøjen som vanligt, vind var der ikke så meget af, men efter vores møde fandt jeg dog noget, og have flere rigtig gode, stabile og rolige ture ud i vigen på bb halse. Så stabile at jeg i mikrosekunder kunne skule både bagud og tilsiden :-)…nej sådan mere seriøst, så var der fuld kontrol, stod roligt i fodstropper, og kunne når nødvendigt pumpe foilen så jeg kunne holde svævet….bb halse er fuldkommen afpasset, let (sådan da) at komme i svæv, god stance, god fart…..alt topnice…
Men stb.
Suk.
Stb betyder i dag, og sidste gange, ind mod land, smule bølger…suk, suk.
Jeg kan simpelthen ikke få det til at virke ordentligt %€#”)(/&%€#”
Når jeg i et anfald af fuldkommen desperation får grejet pumpet i gang, så står jeg fuldkommen forkert,- alt føles helt umuligt, hænger nærmest som en pose våd mel, kan slet ikke finde den overlegne stance jeg praktiserer på anden halse.
Har kontrolleret længde på trapezliner, placering af samme osv….det spiller bare ikke.
Og det har været et problem et stykke tid….
Helt praktisk betyder det, at jeg svæver 700 km den ene retning., og tøffer hele vejen tilbage på stb halse, og det er jo ikke specielt hyggeligt, og slet ikke med dårlig ryg i øvrigt.
Jeg har ingen ide om hvad der er galt, men noget er der. Har svært ved at komme i svæv, og når det endelig sker, så mærkes det underligt og ukontrolleret…
Ved godt, at det ikke er usædvanligt, at der kan være forskel på halser, men i den her udstrækning….det er fanmé uhyggeligt.
Bortset fra det, så havde jeg egentlig en fornuftig tur i dag. Kom i svæv (begge halser trods alt) og havde en god dag.
Efter den sædvanlige 1.5 time, var jeg færdig, og set i lyset af mit løfte til fruen, så tøffede jeg ind.
Men trods alt en tur på vandet, og det tæller på humør og vilje til de uendelige rygøvelser.