Forrygende flipper
I går besluttede jeg, at i dag skulle Flipsen igen på vandet.
Med hjælp fra flere onlinehjælpere i Flipperklubben, var jeg lidt klogere på nogle områder,- halvt afklaret på de fleste, og voldsomt i tvivl om resten,- i øvrig en ikke uvant situation for mig, nå jeg pågynder nye projekter, kan være alt fra madlavning,- ej det er ikke rigtigt,- der alt uvant og uoverskueligt,- anyway.
Betonnissen stod op fyldt af energi, og allerede på morgenturen med vovsen, så vigen fornuftigt ud.
Balroggen (hunden) indledte nyt bekendtskab med nabo der drak kaffe på stranden, og det viser nu nu, at han er glad for kold kaffe med mælk. Hunden altså.
Chekkede Yr.no, og der var lovet 3-4ms og det var fint, tilmed en god retning uden for meget sø,- dette ud fra mine 25års kendskab med området.
Kl 11 var jeg på spottet, havde postet besked til min fotograf, og indledte de tekniske og yderst omstændige tilrigningsbesværgelser, tilsat en ikke ringe mængde solide sømandseder.
Baksede kareten ned til vandkanten, og konstaterede at det blæste enddog en del mere end lovet, konstaterede ligeledes, at jeg enten havde en sejlpind for meget, alternativt at storsejlet havde brækket sig, og doneret en sejlpind til stranden.
Stod i det dillema, skulle jeg hive sejlet ned,- og selvfølgelig var det øverste pind,- eller trække novicekortet, og påstå, det havde jeg ikke lige set.
Det sidste blev udkommet.
Trak forventningsstemt afsted med jolle og kun storsejl, hvilket jeg senere blev glad for.
Kom ud hvor jeg kunne droppe sværdet lidt ned, besteg jollen så elegant en nisse på 100 kg nu kan, væltede rundt i bunden, men fik med møje og besvær identificeret flere emner af interesse, – storskøde og rorpind til en start.
Efter at jeg fik afslutte indtag af bundvand, og ligesom fik hovedet op over lønningen, kunne jeg også fornemme, at skuden pegede den rigtige vej ift at komme afsted, fik skødet ind og med den vindretning, hurtigt ude, hvor sværdet kunne give fuld effekt.
Og sagt med det sammen
Det endte med at blive en ualmindelig henrivende dag på vandet, god vind, ind i mellem ganske friskt, og jeg gjorde den erfaring at:
Der er en årsag til at jollen er forsynet med bailere, og…den er overraskende våd at sejle. Forstår nu hvorfor der anbefales en forgast,- den stakkels rorsmand bliver jo plævervåd ellers……
Sådan lidt mere seriøst, var jeg jo spændt på hvor meget vind jeg kunne håndtere ene mand, godt nok kun med storsejl, men for en gangs skyld,- måske for første faktisk,- viste det sig at være en fordel med god kampvægt, og hver gang der kom et pust,- 7-8-9 ms, og jolle syntes den skulle krænge lidt vel meget, var det nok at liste en svedig balle ud på kanten, og så artede tingene sig pænt igen.
Øvede lidt…hvordan en ikke atletisk gammel nisse med stift knæ, lille diller men lækkert hår, lettest kommer under bommen, og det har helt sikkert været sjovt at iagttage, men en nødvendig øvelse.
Og nej,- det er ikke elegant, ikke hurtigt, men det lykkes, og det er jo første step.
Undersøgt hvor meget placeringen af den voksne krop havde for fart og gang i søen, og det var meget.
Ligeledes forsøgte jeg i et ordentligt pust at sløre, og det var ganske tæt på planing, imponerende synes jeg.
Rigtig, rigtig god dag på vandet,- og efter jeg måtte opgive windsurf, er det her vist det rigtige for nu.
Lidt over 10 km på vigen med topfart på 7,5 knob- det er godkendt når kun storsejl.
Fotokredit til Marianne Gersner for alle fotos.
SKAL den ligge SÅ lavt?
@FF, ja, som de erfarne vil vide, forlænger det vandlinien = mere fart, dvs jo tykkere rorsmand,- jo højere fart……eller noget 🙂
Kai Hoffmann;
Hej Peter. Min første jolle var en Flipperjolle. Fedt at følge dit nye eventyr 😀