web analytics
27. juli 2024
FoilSnak

Zebra-stribet våddragt?

Vejrudsigten for dag var ikke overbevisende, men med lidt held, kunne der kommer vind omkring middag.
Det blev derfor aftalt, at vi ville give det et skud fra Blå Flag omkring middag.

Jeg første mand på spottet, og der blev bygget op vindmæssigt, så mine planer om at teste den nye 7,7 blev erstattet med en V8 str 7,2

Det blev min JP Hydrofoil, og den røde pensionist (Red Wing foilen)

Og så hev jeg en ny våddragt ud af traileren.
Faktisk havde jeg allerede vasket den i vaskemaskine, for de dragter udskiller gift, som min gammelmandshud reagerer meget uheldigt på..allergisk reaktion faktisk.

Og, det er, tvunget af omstændighederne,  at jeg skifter våddragt- og sagt i snævert forum, så er det fordi jeg har fået en fastmonteret weberkuglegrill (60cm) lige midt på dunken.
Denne tilbygning på min herrekrop, er svært kompatibel med tidligere model i våddragt.

Dog må jeg tilstå, efter at jeg havde iført mig den nye, og så mig selv i vinduer fra bilen, så det ikke ligefrem slankende ud.
Søgte rådgivning hos Ebbes kæreste (der også surfer) og anbefalingen var lodrette striber på vådddragten..det vil jeg så lede efter næste gang.

I øvrigt vil herremoderådet være stolte,- Jedi mødte stærkt op iført nyest modetrend…

Sharp dressed man (Jedi)

Hvordan gik det så på vandet,- nå ja…
Den første times tid, søgte Stig og jeg ned mod Fregatten Jylland, idet der ofte står lidt vind her. Ebbe derimod søgte den anden vej, og fandt åbenbart hurtigt vind.

Da det endelig gik op for Stig og jeg, at Ebbe havde ramt rigtigt, og vi var til grin (igen igen) var vi 17 km væk,- så det tog lidt tid at tøffe op til ham.

Men ja, fik fine svæveture da jeg kom op til den gode Ebbe.

Desværre havde jeg en bagkant.
Den gode redaktionselev er blevet opereret i en tå, og han har meget svært ved lade den være i fred. Så jeg havde puttet den i en gummisko (sko til hunde) og forventede at have ca 3 timer inden han fik den flået i atomer.

Fik sejlet, kom på vandet, fik svævet, fik de forventede nedsmeltninger over alt muligt, herunder årsagen til at en skide redaktør havde monteret 28″ trapezliner på min bom, istedet for de vanlige 32″…kæft et fjols…bortset herfra,- fino tur.

Facebook Comments
Total Page Visits: 648 - Today Page Visits: 11

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *