web analytics
4. oktober 2024
SalgWindsurf

Min identitet

Ovenpå mega hård omgang weekend vagt med lidt ekstra vagter, og alt for lidt søvn, er jeg nu for en stund tilbage i Surfers Paradise.

Jeg er pænt smadret, har sovet en del, og er lige så langsomt ved at komme op i gear igen.

De sidste timer har jeg siddet ude på terrassen og iagttaget forskellige surfere i forskellige forhold.
2-3 surfere med små sejl kl 12, lidt senere Olav på foil (tror jeg)
En fætter på slalom og V8 der har en fest.
Mine to gamle surfmakkere, Marianne og Anne ude her til sidst.

Forskellige forhold, forskellige tilgange, men fælles,- de har det (antager jeg) SJAVT.

Og det er hele kernen i det at surfe.

Lige gået en runde med redaktionshunden, der afbrød alle mine fromme tanker, men jeg hældte kølig hvidvin ned.

Kom tilbage, og stoppede op. Kiggede på en boardbag i min carport.
Indeholder en Hyper X13o.

Og det giver jo en masse minder. Når jeg tænker tilbage, så er Hyper X 13o det board der gjorde mig til surfer, det board hvor det hele stort set lykkedes, og nok også det board med flest km bag sig.

Da jeg skiftede til foil, gled det ind i de glemte boards kiste, hvor der er en del.

Når jeg hele dagen har kigget på surfere der har haft en fest i dag, i forskellige forhold, så får man da lyst til at hive Hyperen ud af muleposen igen.

Spørgsmålet vil jo nok være,- mon ikke det bliver en skuffelse? Set i forhold til alle de gode oplevelser, kombineret med at jeg ikke har sejlet gammeldags i 3 år,- jamen så tør man jo næsten ikke, kan kun blive en skuffelse.

Vil dog tro, at en Hyper X kombineret med et Speedster 7,7 kan være en fornuftig kombination,- hvis man nu turde,- evt tilsat en finne på 49 cm,- som tilfældigvis ligger i traileren,- altså hvis man nu lige syntes det kunne være spændende at prøve,- men hvem kunne dog finde på det?

I øvrigt ved jeg slet ikke om ryggen kan holde til den slags surf, for ikke at tale om, det rent praktiske,- kan jeg overhovedet finde ud af det længere- næppe.

Sikkert klogest at lade være………..

Facebook Comments
Total Page Visits: 1921 - Today Page Visits: 2

2 thoughts on “Min identitet

  • det kan du sagtens, jeg var ude lørdag med RRD 135 og 7,2, ryggen holdt endda uden men. Se lige på Marianne, hun steg op på brættet og sejlede øjeblikkeligt efter 4-5 års pause. Det kan du helt sikkert også, så giv det et skud.

    Besvar
    • Hvad var det du sagde omkring cykling Henrik ! Men du havde også gjort det let for mig at komme igang igen med Wunderboardet og Hellcat ‍♀️. håber at se jer begge på vandet i week-enden

      Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *