Foil og fodstropper
Dette skriv er sådan set en udløber af en blog, vores gode ven fra windfoil Scandinavia (FB gruppe) har startet.
Dybest set er spørgsmålet, er fodstropper en fordel eller ej, og i den sammenhæng snakker vi bagerste fodstropper.
Nu er det ikke nogen ny diskussion, der er mange delte meninger, og jeg har tidligere også skrevet herom.
Øyvinds tilgang til diskussion, er egentlig det netop afholdte Silvaplana stævne, hvor nogen med stor succes sejlede uden bagerste fodstropper.
Det er (for mig) nyt at man på kapsejlerniveau nu også fravælger fodstropper (bagerst), men bestemt ikke at man gør det som begynder, og senere rent faktisk når man har fået lidt styr over det, også ser fordele.
Som vanligt forholder jeg mig primært til freefoil segmentet, idet race bare ikke har min interesse som sådan.
Dengang jeg var 15 kg lettere, og besluttede at jeg skulle forsøge med foils, havde jeg ingen ide om hvad der var hensigstmæssigt eller ej.
Smed en foil i boardet, fes ud i vinden, og forsøgte at sejle som jeg plejede, dvs, lige så snart lidt fart i grejet, og så i begge fodstropper, kunne bare ikke gå hurtigt nok.
Og hold da kæft nogen vilde styrt jeg tog. Havde jeg været i besiddelse af bare en smule omtanke havde jeg straks forkastet foil.
Nu mange foils og brækkede knogler senere, kan jeg konstatere, at som begynder,- er det ikke nødvendigvis en fordel at komme i de bagerste fodstropper i en fart.
Ligesom med gammeldags surf, så forstærkes farten markant når man er låst i stropper, på godt og ondt. Som begynder er det ikke ligefrem det man ønsker.
Efter mange styrt, fandt Cykelhandleren og jeg på, i et øjebliks visdom, at man kunne da pille de bagerste stropper af. Vi gjorde det ud fra en betragtning om, at vi dermed kunne finde den korrekte placering af bagerste stropper.
Det lykkedes i nogen udstrækning.
Senere, og nu med en rigtig freeracefoil, som Naish eller Glide Wind, er situationen helt anderledes, og konstaterer at også Stig benytter samme teknik.
For at komme mere ind over boardet, står vi ikke nødvendigvis i bagerste strop til en start, efterhånden som vi ønsker højde, så benyttes stroppen, men i hvert fald for mit vedkommende, så sejler jeg mindre og mindre i bagerste fodstrop.
Det kan jeg kun, fordi jeg (tro det eller ej) er blevet bedre, og ikke altid laver kænguru sejlads, men er bedre til at låse højden jeg svæver i. Dermed ikke sagt at jeg ikke rammer vandet ind i mellem, men ikke med de der vilde touchdowns som tidligere.
Og når man ikke laver de vilde ukontrollerede landinger, så har man heller ikke i samme udstrækning behov for den sikkerhed bagerste fodstrop giver ift slyngstyrt.
Når jeg sejler i meget vind, eller i bølger, så har jeg konsekvent ikke bagerste strop i anvendelse, i fladt vand og ønske om fart eller max højde, så benytter jeg fodstrop, så det er hele tiden en balance efter forholdene.
Hvad jeg elsker , er den ro det giver når man i overpowerede forhold ikke gider mere vild sejlads, og bare hopper ud af bagerste fodstrop. Placerer bagerste fod ovenpå foilkisten, og flyver let og ubesværet, og næsten uden nærdødsangst.
Bevares, bagerste strop giver fart, ingen tvivl herom, uden samme, ro og ualmindelig let og behagelig svæv.
Jeg tror ikke der er noget rigtigt eller forkert ift anvendelse af bagerste, nok i virkeligheden et spørgsmål om temperament.
Det skal være let, og det skal være SJAV.
