web analytics
8. oktober 2024
FoilSnak

Man tager en skeptiker

I dag havde jeg fornøjelsen af en skeptiker på spottet.
Eller måske mere en tidligere skeptiker.

Anyway.
I dag mødtes en kitefoiler, en Skeptiker, en JEDI og redaktøren til en session.

Kitefoileren Anders, havde en fest, høvlede rundt og over overalt.

Skeptikeren, dvs i dette tilfælde mr. BigFin, aka Michael, der jo er berømt for:
“Rigtige mænd sejler med store sejl, og store finner, og store boards, og holder fast”

Samme Mr. BigFin riggede i dag en formula og 11m2 sejl. Dertil en fornuftig finne.

PS: Michael som jeg kender rigtig godt, ved godt at jeg vil mobbe ham i dag.

På spottet Blå Flag i dag, var der nok på stranden da vi gik ud, omkring 3ms, men vi håbede på mere længere ude.
Og det var der.
Der var vel omkring 4-6 når bedst.

Og hvad riggede den svagelige redaktør til lejligheden?

Jo, såmænd mit letvindsvåben, dvs Icarus 7,5, min Star og F4 foilen.
Dertil kom for første gang i år, 3mm dragten….KÆFT hvor er vandet koldt.

Min Icarus blev rigget meget, meget let, dvs ikke meget nedhal, og sejlet ligner jo noget en begynder har rigget uden instruktion..nææææææsten ingen bevægelse i agterliget.

MEN.
Det endte med at jeg have en fest.

På vandet, var der de forventede sekundmeter mere, måske 4-4,5 i starten.

Ved viljestyrke, eder og en 3mm dragt kom jeg overraskende nok i svæv.
Overraskende nok et langt svæv.
Overraskende nok et fuldkommen problemfrit svæv.

Og sådan fortsatte det.

Anders på kitefoil lagde sig ved flere lejligheder få meter fra mig, og vi kunne udveklse erfaringer.
Super hyggeligt, og sjovt.
Anders var fuldt poweret op, de meter han har dragen oppe, samt en stor (husker ikke hvor stor) drage, gør at han er svævende hele tiden.

Og indrømmet, jeg skulle, når jeg vendte, kæmpe for at komme i svæv.

Jeg tror det lykkedes mig at pumpe kareten i svæv i ca. 4 ms/s, og det tog nok 30 sekunders intensiv pumpning, men det lykkedes,- og hold da kæft hvor jeg var stolt.
Og det gentog jeg, og gentog…rent succes i dag.

Solen kom, og jeg var nærmest lykkelig derude….svæve fuldkommen lydløst,- dvs når man ikke ramte ind i klynger af vandmænd, der nærmest lød som en maskingeværs-salve når de ramte foilen, og fuldkommen uden at bruge kræfter.

Det er simpelthen derfor jeg foiler, og derfor jeg er erklæret freefoiler…

Selvfølgelig holdt jeg lidt øje med Michael på formula, og kunne konstatere, at det vist ikke blev til planing for ham.

På vej ind mødtes vi, og han erklærede ærligt nok, at han ikke havde planet, men havde konstateret at jeg gjorde.

På spottet en snak om foils og hvad de kan….

Og, jeg vil ikke være så overrasket, hvis mr. BigFin dukker op med en foil under armen snart.

Formula med 11m2 sejl virkede ikke i dag.
Foil med 7,5 ms sejl gav en helt genial dag på vigen.

Det giver jo stof til eftertanke.

Facebook Comments
Total Page Visits: 843 - Today Page Visits: 3

One thought on “Man tager en skeptiker

  • Eb i dag, meget let luft, mødte en super go kiter
    Peter på sin foil kite og et lille balsam bord
    Det var en sand fornøjelse at se ham på denne kite, jeg tøffede rundt ud på vigen, så kom Anders på kite tro det eller lad være men siddende på kiten i fuld højde og jibede rundt om mig flere gange, imponerende, i 3 til 4 ms
    Og ja Bensen planede i virkelig let luft, der er noteret, bare en skam han kun gik ud med en 7,5 havde han nu gået ud med en 9,0 så var han bare flyvende, det havde set godt ud
    Men super dejlig dag med ren sol

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *