web analytics
8. oktober 2024
FoilSnak

Ny quiverstrategi?

Som mange andre, troede jeg indledningsvis på den påstand, at et foilboard, en foil og 1-2 sejl, så var man dækket ift sejlads med foil.

HA.

Der gik godt nok ikke lang tid, så var traileren igen pakket med alt muligt, især sejl.

Jeg har gennem årene været over hele paletten med no-cam, cam, race, freerace, freefoil sejl, og helt ærligt,- det hele har faktisk virket.
Noget klart bedre end andet, men realistisk set, har har jeg aldrig måttet konstatere, at jeg kom ikke i svæv, eller det var af H til, fordi sejlet var skod.

Nope.

For et par år siden, kom jeg til det resultat, at V8 sejl, som jeg tidligere har været meget glade for, de passede lige til mig og min sejlads.
Og det holder stadig.

Imidlertid har jeg fået lavet mig en samling sejl, der dels fylder, dels gør det sværere at vælge.

Til min foiling, der jo er defineret som Freefoiling (findes vist ikke det begreb) men dækker over, at jeg egentlig bare vil på vandet, og farten ikke er vigtigste parameter….Hm nu jeg læser det, så dækker det vist også over begynderfoiler.
Anyway.

Mit quiver er som følger:

V8: 5,5, 6,2, 7,2, 7,7, 8,2
Dertil kommer anden 4,0 5,5 og anden 8,0 samt 8,7 og 9,3 og sikkert noget jeg har glemt.
Oven i det, diverse testsejl ofte, så den svagt hjernemassebemidlede redaktør, har svært ved at vælge.

Dvs jeg har som min 10 sejl som jeg skal forholde mig til.
Og så kommer der jo selvfølgelig også et stort set antal tilsvarende master…suk.

Host host, hvordan var det nu indledningen var?  Et board og 1-2 sejl skal dække det hele.
Pt har jeg faktisk 2 foilboards, men det er en anden historie.

Jeg har i nogen tid overvejet, om det  overhovedet er muligt at sejle i- skal vi sige 4,5ms og op til…12ms med to sejl til foil.

Og bemærk. Vi snakker stadig freefoil, ikke race.

Måske jeg har fundet noget der kan,- de vil de næste blogs afsløre, dog mangler jeg lige at modtage seneste testgrej.

Hvordan er I dækket ind?
Nogen der har fundet en god løsning?

Og i øvrigt, skulle mit projekt lykkes, så kommer der en ordentlig samling billige sejl på markedet.
I kan allerede nu anskaffe.

V8 str 8,2
Loft 8,0
Speedster 7,7 billigt.

Facebook Comments
Total Page Visits: 1482 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *